Nyeste skud på stammen i Hercules’ maskinpark er lidt af en ener. Den store Liebherr er nemlig det, man kalder en multimaskine. Det betyder, at den kan bruges til flere typer opgaver og kan derfor bygges om alt efter behov.
Hos Hercules Fundering skal den nye LRB 23 dog hovedsageligt køre med vibrator til at sætte spuns, stålpæle og stålrør, og med boremotor til sekantpæle boring (kelly boring) i forbindelse med store funderingsopgaver.
”Den nye maskine sikrer os en stærk position i markedet. Vi kigger ind i et nyt år med rekordmange ordrer rundt i hele landet, og vi påtager os stadig større og mere komplekse opgaver,” siger Jesper Schack Fønss Back, direktør i Hercules Fundering, NCC.