23948sdkhjf

FSC og Træ til fremtidens byggeri på Building Green Aarhus

| Medlemsnyhed | Indrykket af Building Green / Insight Events ApS

På Building Green Aarhus den 15. og 16. juni kan du se frem til et nyt område på balkonen i Centralværkstedet. Her kan du opleve FSC Danmark og en række samarbejdspartnere, som er en del af projektet HOME for the future.

I FSC-loungen kan du holde en pause og drikke en kop kaffe, mødes med andre deltagere og samtidig lære noget om træ fra ansvarligt drevne skove og FSC-projektcertificering. Du kan blandt andet høre inspirerende pitches og være med i en spændende workshop for boligforeninger.

HOME for the future
Et nyt projekt fra FSC Danmark - HOME for the future - skal hjælpe boligforeninger i Danmark og Holland med at gå forrest i den grønne omstilling gennem øget brug af træ, strategier for bæredygtighed og politikker for brug af træ i nybyggeri. Hør, hvad projektet går ud på, og hvad din organisation kan få ud af det i et indlæg med Henriette Aarslev Clausen: Nyt projekt – Hvordan går boligforeninger i front med træ og grøn omstilling?

Inspirerende pitches på programmet
De seneste år er byggebranchen blevet en del klogere på, hvordan vi bygger i træ med omtanke i takt med, at vi har fået erfaringer fra byggerier domineret af træ. På Building Green Aarhus kan du blandt andet blive klogere på, hvordan man bygger fornuftig med træ i den almene sektor, hvor meget rådgivere kan præge projekter med grønne projekter og høre om, perspektiver, udfordringer og mulige løsninger på hvem der er den ansvarlige for at drive den bæredygtige omstilling.

Konkrete erfaringer og eksempler på enkle løsninger i træ
Al2Bolig har gjort det: Bygget i højden og bygget i træ. Der er klare fordele, og der er udfordringer. Kom og hør Allan Werge om boligforeningens nyhøstede erfaringer med at bygge i træ i den almene sektor med udgangspunkt i deres projekt på Lisbjerg Bakke.

Et konkret eksempel på enkle løsninger i træ, finder vi hos Scandi Byg A/S. Modulært byggeri med optimerede processer for produktion og transport – og med høje krav til certificering og bevidste valg i forhold til klimapåvirkning. Sværere behøver det ikke at være, når man gerne vil bygge godt og billigt i træ! Hør Scandi Byg A/S fortælle om virksomhedens fokus på enkle løsninger til gode og sunde boliger i den almene sektor.

Læs mere om området her

Tilmeld dig gratis her

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Building Green / Insight Events ApS

Silkegade 17, st.
1113 København K
Danmark
Building Green / Insight Events ApS

Send til en kollega

0.109