23948sdkhjf

C.F. Møller anerkendes for klimaafbødende landskabsprojekt

| Medlemsnyhed | Indrykket af C.F. Møller Architects

Med landskabsprojektet omkring Carlsbergs hovedkontor i Valby, tildeles C.F. Møller Architects 2. pladsen til prisen ECOtechGREEN award, som fremhæver klimaafbødende landskabsarkitektur i bymiljøer.

C.F. Møller Architects tildeles en 2. plads til ECOtechGREEN award i kategorien High-tech city landscape: NBS & SuDS for landskabet omkring det nye Carlsberg-hovedkvarter. Juryens har især lagt vægt på, at projektet viser hvordan afbødning af klimaændringer i byerne kan integreres i bylandskabets arkitektur og kulturarv – samt at projektet er et innovativt grønt koncept, der kombinerer funktionalitet med nye sociale og rekreative dimensioner.

Landskabsprojektet omkring Carlsbergs hovedkontor håndterer de store mængder nedbør, som kan forekomme i sommermånederne og forårsage overbelastning af offentlige kloaksystemer.

”I Nordeuropa vil vi i fremtiden se højere temperaturer, mere regn og generelt flere ekstreme vejrbegivenheder. Høje temperaturer ændrer de nedbørsmønstre, som vi kender i dag. Målinger viser, at den årlige nedbør i Danmark er steget med ca. 100 mm. i løbet af de sidste 100 år. Desuden vil kraftig styrtregn blive endnu mere intens og forekomme hyppigere. Landsskabsprojektet omkring Carlsbergs nye hovedkvarter viser, hvordan afbødning af klimaændringer i byerne kan integreres i landskabsarkitektur,” fortæller Lone Wiggers, arkitekt og partner i C.F. Møller Architecture.

Vandelementerne i parken håndterer et bæredygtigt system for afledning af regnvand til grundvandet for afbødning af oversvømmelser. Desuden bidrager grønne tage til langsom afledning af tagvand.

”Vi er glade for prisen i en kategori, som er så vigtig og relevant. De seneste år har vi styrket vores profil i forhold til landskabsarkitektur hvor klimasikring og -tilpasning er integreret. Og med de klimaændringer vi står overfor, forventer vi endnu flere landskabsprojekter, hvor efterspørgslen på løsninger, der indtænker de forhold, er i fokus,” siger Lone Wiggers, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects.

 

Om Carlsberg Landskab

I 1847 placerede brygger Jacobsen sit bryggeri på Valby Bakke i København: Et sted med rent vand og plads til et bryggeri. I landskabskonceptet for Carlsbergs nye hovedkvarter, som også er tegnet af C.F. Møller Architects, er kildens historiske betydning for stedet genfortolket gennem skulpturelle vandelementer med klimaafbødende funktioner.

Det rindende vand bliver til en kaskade af faldende vand, der ender som reflekterende vand i kanalen og videre til en dam. Alle fortolkninger af, hvordan vand flyder i naturen. Det skulpturelle element tilføjer en rekreativ dimension til den gamle have i det centrale København. Og kanalen markerer en naturlig adskillelsen af en privat arbejdsplads fra den offentlige have.

Tagvandet anvendes til de vandelementer, der fungerer som forsinkelsessystemer. Tagvandet opsamles i en tank, som via et teknikrum i hovedkvarterets kælder ledes videre til en reservoirbeholder og videre til det øverste bassin, hvor vandet fortsætter i et separat cirkulært forløb ned over kaskaden til kanalen.

I tilfælde af ekstrem nedbør ledes overløbsvandet fra reservoiret til forsinkelsesbassinet, således at tagvandet ikke overbelaster det offentlige kloaksystem. Dammen har en permanent kapacitet på 80 m³ og yderligere 80 m³ forsinkelseskapacitet.

Ud over energioptimering af bygningen reducerer de grønne tage vandafstrømningen og mindsker oversvømmelser af det offentlige kloaksystem.

 

Stærke referencer på landskabsprojekter med kyst- og klimasikring

Storkeengen, Aalborg Havnefront og Randers Flodby er landskabsprojekter med integrerede kyst- og klimasikring som C.F. Møller Architects også står bag i Danmark

Derudover, har C.F. Møller Architects et igangværende projekt på Stigsborg havnefront ved Limfjorden i Nørresundby ved Aalborg, som er et af Danmarks største kystnære udviklingsprojekter. Her er en væsentlig del af landsskabsdesignet også klima- og skybrudssikring, der sikrer den nye bydel Stigsborg og det bagvedliggende opland mod vand- og grundvandsstigning. I Poole, England, arbejder tegnestuen på en lignende opgave.

 

Om ECOtechGREEN award

ECOtechGREEN award har til formål at fremhæve landskabsarkitekturens vigtige rolle som et redskab til klimaafbødning og grøn regenerering af byer. Prisen gives til projekter, som fremmer grønne udviklingsstrategier i bymiljøer og sætter nye standarder for klimaafbødning, økologi og bæredygtighed integreret i landskabsarkitektur og urban planning.

Medlemsnyhed

Indrykket af
C.F. Møller Architects

Europaplads 2, 11.
8000 Aarhus C
Danmark
C.F. Møller Architects

Billeder & videoer

Fra det øverste bassin løber vandet i et særskilt cirkulært forløb ned over kaskaden til vandlløbet. C.F. Møller Architects står bag landskabsprojektet ved Carlsberg Hovedkontor med fokus på klimasikring.I tilfælde af ekstrem nedbør ledes overløbsvandet fra reservoiret til forsinkelsesbassinet, således at tagvandet ikke overbelaster det offentlige kloaksystem. Dammen har en permanent kapacitet på 80 m³ og yderligere 80 m³ forsinkelseskapacitet. C.F. Møller Architects står bag landskabet ved Carlsberg hovedkvarter. Projektet har fokus på klimaafbødende landskabsarkitektur.

Send til en kollega

0.093