23948sdkhjf

60 nye medarbejdere i C.F. Møller Architects samlet i Aarhus

| Medlemsnyhed | Indrykket af C.F. Møller Architects

Nye medarbejdere fra C.F. Møller Architects’ afdelinger i London, Berlin, Aarhus, Aalborg og København var samlet til en stor introduktionsdag på hovedkontoret i Aarhus.

”Relationerne på tværs af kontorer og faglige discipliner er en af de ting, der gør C.F. Møller Architects til en innovativ og sjov arbejdsplads”, siger Lone Bendorff, CEO og partner hos C.F. Møller Architects.

Thomas Oxvig startede i C.F. Møller Architects’ afdeling for Landscape & Urbanism i tirsdags og har dermed fået en grundig introduktion helt fra sin spæde start:

”Der blev holdt oplæg fra partnerne om forskellige projekter. Det gav mig en god forståelse for, hvordan man går til arkitekturen i C.F. Møller Architects og en indsigt i hele kulturen, der ligger bag. Det blev uddybet om eftermiddagen, hvor jeg var på site visit på Frederiks Plads. Generelt var det en rigtig god dag hvor jeg mødte mange nye kollegaer og fik en stærk følelse af fællesskab,” fortæller Thomas Oxvig, Urban designer ved C.F. Møller Architects.

I forbindelse med introdagen i Aarhus var C.F. Møllers afdeling i London på studietur i Danmark. Vivien Loseby var en af de nye medarbejdere fra London, som deltog på introdagen:

“Alle var åbne over for at netværke på introdagen. Ud over at vi følte os mere fysisk forbundet med C.F. Møllers danske rødder, kunne vi også sætte ansigter på kolleger, som vi kun har mødt over e-mail. I en digital tid og efter to år med corona, er det meget værdifuldt for os. Det fik os til at føle os som en del af et rigt økosystem med et væld af viden og ressourcer. Vi håber at se mere til vores kollegaer på tværs af landegrænser i de kommende år."

Efter oplæg, netværk og frokost, var der site visits til nogle af C.F. Møllers projekter i Aarhus: Bestseller hovedkontor, Aarhus Universitet, Væksthusene og Frederiks Plads.

Hos C.F. Møller Architects er der stadig ledige stillinger og mulighed for at søge uopfordret.

Medlemsnyhed

Indrykket af
C.F. Møller Architects

Europaplads 2, 11.
8000 Aarhus C
Danmark
C.F. Møller Architects

Send til en kollega

0.125