23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dansk filterproducent slår hul på nyt segment

De europæiske fabrikker til forarbejdning af æg benytter i stigende grad hygiejniske selvrensende filtre fra Hedensted. Tilbagemeldingerne lyder på en mærkbar reduktion af omkostningerne og en langt finere filtrering er æggene.

Udvikling og produktion af fuldautomatiske filtre er kernekompetencen hos HiFlux Filtration A/S. Selvom den østjyske virksomhed i årevis har serviceret fødevareindustrien på globalt plan, har man ikke tidligere udviklet specialløsninger til forarbejdning af æg. Overordnet er der tale om et nyt forretningsområde, der blev slået hul på via den hollandske afdeling, fortæller administrerende direktør, Svend K. Andersen. De mange referencer man har oparbejdet i forskellige grene af levnedsmiddelindustrien, giver dog en solid forhåndsviden om udfordringerne hos det nye segment.

Automatisering af processer
”Vores produkter er forbundet med effektivisering. Uanset om det gælder filtrering af mejeriprodukter, chokolade eller æg. Udgangspunktet er ofte det samme, men den endelige løsning er skræddersyet til hver enkelt applikation og udfordring”, siger han og forklarer videre, at det er de hygiejniske selvrensende filtre i Auto-line serien, der nu automatiserer manuelle processer i den europæiske sektor for forarbejdede ægprodukter.

Lav filtreringsgrad
På fabrikkerne håndteres flere millioner æg om dagen. Æggets indhold skal udskilles og filtreres, men driftsstop – med reduceret oppetid til følge - og høje omkostninger til vedligehold af manuelle filtre, er en generel problemstilling. Den kan nu elimineres med de fuldautomatiske filtre, der samtidig giver en langt finere filtrering. Hele ægget med skal, og blommen, kan bearbejdes med en filtreringsgrad på 500 mikrometer i forhold til 1000 mikrometer tidligere, mens andre ingredienser kan filtreres helt ned til 100 mikrometer. Svend K. Andersen understreger, at løsningen på ingen måde er standard, men kræver både udviklingstimer og testkørsler. Som altid.

”Vores ingeniører har en tæt sparring med de teknisk ansvarlige hos kunderne. Der er utallige kombinationsmuligheder, når det gælder et fuldautomatisk filter. Skrabesystemet kan for eksempel opbygges på adskillige måder med hensyn til interval, rotation og valg af skrabere. Derfor søger vi altid mange data om den konkrete opgave.”

Stor efterspørgsel
Det er ikke en tilfældighed, at det er på eksportmarkedet man oplever stor efterspørgsel på selvrensende filtre til forarbejdning af æg. Et vedholdende fokus på servicering af de udenlandske forhandlere, har sikret HiFlux Filtration en markedsledende position på deres felt. Al udvikling og produktion foregår på Lundagervej i Hedensted, og man har netop ansat en ny eksportsælger, som blandt andet skal sikre en fortsat vækst i det nye segment, fortæller Svend K. Andersen afslutningsvis.

”De første installerede filtre til æg, har kørt kontinuerligt 16 timer om dagen i mere end et år. Det er ikke gået ubemærket hen ude i Europa. Det er en stor industri, og vi har allerede fine referencer. Det skal vores nye mand også få det bedste ud af. Der er absolut potentiale.”

Om HiFlux Filtration A/S:
HiFlux Filtration A/S betjener store dele af industrien med skræddersyede filterløsninger. Fokus er på udvikling og fremstilling af væskefiltre med kundetilpassede løsninger i centrum. Rådgivning, problemløsning, montage og servicering er vigtige elementer i virksomhedens aktiviteter. HiFlux Filtration A/S har forhandlere over hele Europa.

https://hiflux-filtration.dk/

HiFlux Filtration A/S
Lundagervej 25A
8722 Hedensted
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13457476
P nummer: 1000567379

Kontaktperson

MH
Martin Højgaard
Marketing Manager
+45 92444109 mbh@hiflux.dk

Send til en kollega

0.078