23948sdkhjf

IPART Group certificeret som "A Great Place to Work"

| Medlemsnyhed | Indrykket af IPART Group

Trods massiv vækst indenfor de sidste 12 måneder, hvor IPART Group er gået fra 16 til 42 medarbejdere, er arbejdsglæden i top. Hele 93 % af medarbejderne mener alt taget i betragtning, at IPART Group er et rigtig godt sted at arbejde.

IPART Group har netop opnået certificeringen "A Great Place to Work". Og endda med en score på hele 93%, hvilket der er stor grund til at være stolt over:

 "Som administrerende direktør for IPART Group er det virkelig en kæmpe glæde, at vi har opnået denne certificering, fordi det fortæller mig, at vores medarbejdere synes, at vi har en god arbejdspladskultur. Og netop arbejdspladskulturen er noget af det absolut vigtigste, fordi det påvirker virksomheden hele vejen rundt. Det er både en stor del af, at vi lykkedes, og har succes med den vækstrejse vi er på, selvom vi har travlt - men samtidig betyder det også, at medarbejderne kan lide at gå på arbejde og trives, hvilket vi har meget fokus på", siger adm. direktør Jørgen Sørensen Stensgaard, IPART Group.

Set på tværs af hele vores organisation, er der flere ting der går igen; folk opfatter hinanden som arbejdssomme, og vi har et stort kollegafællesskab. Der er masser af ansvar og frihed til at udføre sine opgaver, samtidig med at folk føler, at de gør en forskel. Og grunden til at være stolt er bestemt ikke mindre set i lyset af, at vi indenfor de sidste 12 måneder er gået fra 16 til 42 medarbejdere, hvilket betyder, at der er kommet mange nye kolleger:

 "At fastholde en god arbejdspladskultur samtidig med at man mere end fordobler medarbejderstaben er lidt af en bedrift, som IPART Group har god grund til at være stolt af", siger Liselotte Jensen, adm. direktør, Great Place To Work Danmark.

At have særligt højt fokus på arbejdspladskultur i form af at man som medarbejder bl.a. føler stort ansvar, frihed og et godt fællesskab kollegerne imellem, har således haft god effekt, set i lyset af den høje score certificeringen er opnået med, og arbejdet for at IPART Group fortsat skal være "A Great Place to Work" vil fortsat være en naturlig del af og selvfølge i det daglige arbejde.

Medlemsnyhed

Indrykket af
IPART Group

Frankrigsvej 1
8450 Hammel
Danmark
IPART Group

Send til en kollega

0.126