23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Træ som BIM-objekt til Archicad

Den netop opdaterede lokalisering til Archicad indeholder en lang række smårettelser, og en af de store nyheder er et nyt BIM-objekt af et træ, som bl.a. løfter det grafiske udtryk og gør det muligt at tilføje data.

Graphisoft Center Danmark opdaterer løbende den danske lokalisering til Archicad, og i denne omgang er der godt nyt til landskabsarkitekterne, der kan glæde sig over et nyt BIM-objekt i form af et træ. Træobjektet fungerer både i 3D og i 2D, ligesom der er mulighed for at vise rodklumpens cylinder, så det bliver lettere at foretage jordberegninger og udføre kollisionskontrol.

Mange muligheder for at tilpasse det grafiske udtryk
Det nye BIM-objekter løfter det grafiske udtryk: Træet roterer tilfældigt, hver gang du placerer et nyt træ, hvilket medfører, at hverken 2D-ikonerne eller 3D-geometrien ser stive eller ensartede ud. Derudover kan træet indstilles på mange forskellige måder, da det – alt efter behov og temperament – er muligt at justere kronens højde og bredde, stammens diameter og højde under kronen, pen til optegning af 2D-ikonet og baggrundsfarven. Desuden er der mange forskellige 2D-ikoner at vælge imellem, som det fremgår af den øverste illustration.

LÆS OGSÅ: BIM for landskabsarkitekter

Mange træer i en fil er ikke et problem
Store landskabsprojekter indeholder ofte mange træer, og for at undgå at BIM-filerne bliver for tunge at arbejde med, er det muligt at styre visningsmulighederne. Det afgør hvor tungt træet er i 3D, hvilket spiller en afgørende rolle i en BIM-model med tusindvis af træer, eller når man skal eksportere en IFC-fil til f.eks. Revit, som helst ikke skal være for tung.

LÆS OGSÅ: BIM-kurser Q1 2022

Nemt at tilknytte data til træerne
Det er også muligt at tilføje alle de data-felter, der er behov for i projektet, ligesom der kan opstilles lister til mængdeudtræk. Det betyder, at det er relativt enkelt at trække lister, der for eksempel viser antallet af træer, deres klassifikation, type, navne (på dansk og latin), kvalitet, størrelse og så de 2D-ikoner, der adskiller dem, samt en opstalt af 3D-geometrien.

Del af den opdaterede danske lokalisering til Archicad
Det nye træ-BIM-objekt for landskabsarkitekter er udviklet af ArchiRADAR og Graphisoft Center Danmark på foranledning af 1:1 Landskab, der efterspurgte nye, digitale træer til deres projekter.

BIM-objektet er den del af den nye danske lokalisering til Archicad, der kan downloades gratis fra Graphisoft Center Danmarks download side →

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057
P nummer: 1025084957

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.062