23948sdkhjf

Svane S12 - Køkken eller møbel?

| Medlemsnyhed | Indrykket af TCM Group A/S

Lanceringen af det arkitekttegnede køkken fra Svane Køkkenet flytter fokus fra det funktionelle til en ”feeling”, oplevelsen af et fedt design. S12 er tænkt som et møbel til madlavning!

Svane Køkkenet skyder det nye år i gang med lancering af en ny serie af arkitekttegnede køkkener S12, som for alvor gør op med den gængse opfattelse af køkkenet som et sted, hvor vi koger og braser. Det moderne køkken er lige så i høj grad et socialt rum – et samlingssted for børn og voksne i en travl hverdag. Og så er S12 designet som et møbel til madlavning!

Innovation og udvikling er blevet synonym med Svane Køkkenet, der har sat sig for en gang om året at præsentere et nyt køkkenkoncept! Lanceringen af S12 markerer ikke alene starten på det nye år og på en ny tidsalder for køkkenet. Alene navnet S12 giver helt bevidst associationer til klassiske møbelserier:

”Visionen har været at udvikle en køkken-serie, der i sit udtryk og sin finish opfattes som et møbel,” forklarer arkitekten bag, maa Rolf Birk, chef for konceptudvikling og butiksindretning hos Svane Køkkenet.

Men S12 er andet og mere end det. ”Det er en anderledes ”feeling” af fedt design – på samme måde som når vi køber en ny bil, en ny taske eller en stol i et lækkert design! Vi forsøger at forene køkkenets primære funktioner med noget mere æstetisk.”

High-end-design til ”low cost”
Ændringen i vores opfattelse af køkkenets funktion har længe været undervejs. Alligevel gør Svanes nye køkkenserie en forskel:

”S12 er skabt af arkitekter og designere, og vi har valgt at kalde det for et arkitekttegnet køkken, fordi vi har lagt vægt på det fede design, den finish og de lækre detaljer, som giver det helt unikke møbeludtryk,” pointerer brand manager Merete Steenberg Thomsen, Svane Køkkenet.

Det innovative ligger i virkeligheden i den markant anderledes måde at tænke køkken og indretning på, mener hun: ”Udgangspunktet har været at udvikle et køkken, der forener møblets udtryk med det funktionelle og holdbare, som et køkken jo skal være. Men samtidig har vi tænkt kommercielt i at skabe et high-end-design til low cost. Prisniveauet for en køkkenløsning er generelt faldet, og vi har virkelig matchet behovet for at få nyt design til en attraktiv pris.”

S12 er født med et tyndt korpus
De lækre detaljer, den ekstreme finish kendetegner Svane Køkkenets nye køkkenserie S12. Faktisk kan det kun lade sig gøre, fordi alt produceres i Danmark, og udviklerne har kunnet udnyttet produktionsapparater med den håndværksmæssige tilgang til færdiggørelsen, som der findes på virksomheden.

Hvad gør så forskellen på et traditionelt køkken og S12?
Forklaringen kan bedst illustreres ved en sammenligning. Det traditionelle køkken består i princippet af en række firkantede skabe- og skuffeelementer i standardmål, næsten ligesom byggeklodser. Med dem er det let at tegne et køkken, og ændre udseendet med en ny front eller nyt greb!

I udviklingen af S12 har designerne og arkitekten tænkt ud af boksen og i stedet arbejdet med det visuelle. Hvordan kunne køkkenet tilføres flere bløde funktioner, så det opleves som et opholdsrum og indgår som en integreret del af boligens møblering.

Efter flere års udviklingsarbejde er nødden knækket. Løsningen er ganske enkel. Svane har udviklet et korpus, en udvendig ramme om elementerne, som bruges i de sædvanlige standardmål og derfor kan indgå i den normale produktion.

Hvad gør S12 til noget særligt?
Det helt specielle ligger derfor i den tynde ramme, 6 mm. Netop ved at tilføje denne ramme, får man et færdigt og forfinet udtryk. Rammen kan ses fra alle sider, og kan stå eller hænges op på væggen – som reoler.

Alle elementer er fremstillet af malede MDF-plader, også indvendigt. Skuffeelementer bruges helst uden greb, netop for at understrege det raffinerede udtryk. Et mellemrum mellem rammen og skuffen på få millimeter giver indtrykket af en lethed, som om det næsten svæver.

Afrundede kanter, supertynde bordplader og en ekstrem finish understreger helhedsindtrykket af et møbel, der kan vokse ind i stuen – og for øvrigt i resten af boligen.

S12 designbeskyttet
Svane Køkkenet er kendt for at sætte fokus på innovation og design. Hvert år lanceres et nyt køkken-design. I 2011 var det WHITE LINE/BLACK LINE, som er blevet utroligt godt modtaget hos forbrugerne. De vil jo gerne opleve nyheder, også når de går i køkkenbutikker!

Med lanceringen af S12 har udviklingsfolk og arkitekter igen tænkt nye tanker. S12 er så unik, at det er blevet designbeskyttet. Det betyder, at det ikke bare kan kopieres. Et S12 Svane Køkken er derfor et Svane Køkken S12.


Medlemsnyhed

Indrykket af
TCM Group A/S

Skautrupvej 16-24b, Tvis
7500 Holstebro
Danmark
TCM Group A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.094