23948sdkhjf
Del siden
Annonce

62-årig installationsvirksomhed i Gazelle-tempo

Tilbage i 2015 lagde veletablerede Henning Mortensen a/s i Silkeborg en strategi med fokus på tværfaglighed. Det går så godt, at virksomheden nu for første gang nogensinde er udnævnt til gazellevirksomhed.

»At blive Børsen Gazelle er en særlig præstation for en virksomhed som vores. Med 62 år på bagen er vi jo langt forbi iværksætter-fasen«, siger Hans Mortensen, adm. direktør hos Henning Mortensen a/s. Han fortsætter:

»På listen over gazellevirksomheder er det oftest nye og unge virksomheder, der gør sig gældende – og derfor er vi selvfølgelig stolte over, at vi har kunnet sætte så meget skub i udviklingen, at vi nu er en del af den danske vækstelite«.

Hans Mortensen glæder sig over, at prisen hos Henning Mortensen a/s er et udtryk for en kontrolleret og sund vækst.

Derfor er Henning Mortensen a/s blevet Gazelle
Siden opstarten i 1959 har Henning Mortensen a/s været en traditionel VVS-virksomhed – familieejet og med solid lokal forankring i Silkeborg-området. De senere år er kompetencepaletten og det geografiske område udvidet markant. I følge Hans Mortensen er der flere årsager til, at Henning Mortensen a/s har opnået fremgang i disse år.

Teknik skal være nemt for kunderne
»De tekniske fagområder smelter efterhånden mere og mere sammen. Derfor tog vi i 2015 en strategisk beslutning. Fremover ville vi ikke kun tilbyde vores kunder VVS-ydelser, men hele løsninger på tværs af de tekniske fag«, fortæller Hans Mortensen. I dag har Henning Mortensen a/s samlet VVS, el, ventilation, sikring, blik og sprinkler under samme tag.

»Vores organisation er smidig, og medarbejderne er eminente til at håndtere koordinering på tværs af fagene in-house. Det gør teknik nemt for vores kunder. Og markedet har responderet yderst positivt på vores evne til at arbejde tværfagligt uden bøvl«, siger Hans Mortensen om den væsentligste årsag til de seneste års vækst.

Teknisk leverandør på større og større projekter
»Med alle tekniske kompetencer i huset kan vi også lettere påtage os hele ansvaret for tværfaglige teknikentrepriser«, siger Hans Mortensen og fortsætter:

»Vi har oparbejdet solid erfaring med ledelse af komplicerede og store teknikentrepriser. Og dybt i vores DNA ligger, at kunden altid skal opleve en vellykket og sammenhængende afvikling af de projekter, som vi er involveret i. Det har vist sig at være den rette vej at gå. I dag bliver vi inviteret med til bordet i hele landet og på større og større projekter«.

Medarbejdernes fortjeneste
Strategien om tværfaglighed har altså været en succes. Men at forretningen går så godt, er medarbejdernes fortjeneste, mener Hans Mortensen.

»Alle har ydet en ekstraordinær indsats i en tid, hvor der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Virksomhedens vokseværk har stillet store krav medarbejdernes tempo, fleksibilitet og omstillingsevne«, fastslår Hans Mortensen.

Mangel på arbejdskraft kan blive kæppen i væksthjulet
Den markante vækst har givet Henning Mortensen a/s en netto-medarbejdertilgang på 130 over de sidste fire år.

For Henning Mortensen a/s er bagsiden af Gazelle-medaljen den stadig større udfordring med at tiltrække uddannet og kvalificeret arbejdskraft inden for de tekniske håndværksfag.

»Aktuelt søger vi både elektrikere, VVS’ere, blikkenslagere og specialister inden for sikring. Desværre er der lidt for langt mellem ansøgerne. Adgang til dygtige og nok håndværkere er afgørende for fortsat vækst og succes«, siger Hans Mortensen, der dog også oplever en positiv tendens i rekrutteringssituationen hos Henning Mortensen a/s.

»Vores flade organisationsstruktur samt det strategiske fokus på tværfaglighed og teknikentrepriser har flere gange givet os en fordel i forhold til at tiltrække de lidt tungere brancheprofiler til leder- og chefstillinger – og når de først er ombord følger der ofte dygtige montører i kølvandet«, slutter Hans Mortensen.

Ordrebeholdningen hos Henning Mortensen a/s er forsat stigende, og selskabet forventer også et højt aktivitetsniveau i 2022.

Henning Mortensen A/S
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25509129
P nummer: 1000050452

Send til en kollega

0.064