23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Euromaster er Europamester for tredje år i træk

Årlig international undersøgelse viser, at de danske medarbejdere for 3. år i træk har den højeste arbejdsglæde i hele Euromaster-gruppen. Høj medarbejdertilfredshed er en forudsætning for, at vi når vores øvrige mål, lyder det fra ledelsen.

Det europæiske hattrick i den årlige trivselsundersøgelse, som Michelin-koncernen hvert år laver blandt 120.000 medarbejdere, er direkte resultat af mange års arbejde, hvor medarbejdertrivsel har været et vigtigt fokusområde for den danske ledelse. En del af indsatsen er blandt andet gået på at involvere medarbejderne i forretningen og give dem større ejerskab for Euromasters fremtid. Derfor er det heller ikke overraskende, at det især er indenfor parametrene engagement og intern kommunikation, at der har været den største udvikling.

 ‒ Det har vi blandt sikret gennem anerkendelse og ved at samle vores medarbejdere som et ”one team”. Derfor har vi brugt meget tid på løbende at kommunikere og tydeliggøre, at alle medarbejdere har en betydning for Euromasters udvikling. Uanset om man sidder på hovedkontoret, er centerleder eller sæsonmedarbejder, så skal alle vide, at de bidrager og hvordan, det sker. Og ikke mindst at det forventes, at man tager ansvar for, at vi som samlet hold lykkes, forklarer HR-chef Christina Bentzen.

 Et fokuspunkt har været at skabe et rum, hvor det er trygt at give sin mening til kende og udveksle erfaringer. Det er sket med en kommunikationsapp, der åbner for en dialog mellem ledelsen og de 35 lokale dækcentre, og som har gjort det nemt og naturligt for medarbejderne at komme til orde.

‒ Baggrunden for den succes vi nu for 3. år i træk kan fejre er blandt andet, at vi er lykkedes med at forklare Euromasters vision, så alle i virksomheden kan se sig selv i den. Visioner kan meget hurtigt blive langhårede og komplicerede, så vi har forsøgt at gøre det kort og konkret. På den måde har alle afdelinger og medarbejdere vidst, hvordan de hver især kan bidrage, og det har været afgørende, lyder det fra Christina Bentzen, der fremhæver svarprocenten på hele 92 % som udtryk for deres ønske om at bidrage.

”Der er virkelig kommet en god stemning og et godt sammenhold”

Også på de lokale centre kan de mærke, at Euromaster har investeret i at løfte arbejdsglæden. Hos Peter Enstrøm, der har været hos Euromaster siden 2009 og de seneste år som centerleder, oplever han tydeligt en større arbejdsglæde både hos ham selv, men også på tværs af virksomheden. Blandt andet mærker han, at det er lykkedes at samle centrene i en helhed på tværs af landsdelene.

‒ Førhen var vi meget mere isoleret som lokalt center. I dag mødes vi til fælles arrangementer og har lært at bruge hinanden fagligt på kryds og tværs. Og så er ledelsen lykkedes med at involvere os medarbejderne langt bedre. Nu kan folk se, at der rent faktisk sker noget, og at tingene ikke bare bliver ved snakken. Samtidig ved folkene, hvordan de helt konkret kan bidrage i deres eget arbejde. På den måde er det ”one team” ikke bare noget, man siger fordi det lyder flot. Det er virkelig noget, der gør sig gældende i alle led af virksomheden, fortæller Peter Enstrøm.

Selvom resultatet i den seneste globale trivselsundersøgelse naturligvis vækker glæde i Euromaster, så understreger Christina Bentzen, at der stadig er masser af arbejde forude. Det er for nemt at hvile på laurbærrene, hvilket man for alt i verden skal undgå.

‒ Nu er vi i fællesskab nået så langt, og derfor skal vi sørge for at holde fast i den gode udvikling. De næste skridt i vores indsats, skal vi sammen finde frem til, når vi er igennem højsæsonen, fortæller hun.

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3, 1. th.
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK14808701
P nummer: 1020322620

Send til en kollega

0.111