23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grow: Efteruddannelse i C.F. Møller Architects

C.F. Møller Architects lancerer et program for efteruddannelse under sit nyt koncept: Grow. Udover efteruddannelse til medarbejdere, sikrer Grow vidensdeling og netværk mellem medarbejdere på tværs af C.F. Møller Architects’ kontorer.

Grow er C.F. Møller Architects’ platform for personlig og faglig udvikling, der skaber værdi for den enkelte og for fællesskabet i visionen om at gøre livet bedre for mennesker og planet.

En del af C.F. Møller Architects’ Grow-koncept er programmet for efteruddannelse, som er eksklusivt for medarbejdere i C.F. Møller Architects. Flere undervisere er ansatte fra C.F. Møller Architects, der har særlige kompetencer og viden inden for blandt andet bæredygtighed, træ og klima, projektledelse og projekteringsværktøjet Revit.

Med medarbejdere, som er spredt på afdelinger i både Berlin, London og flere steder i Skandinavien, er vidensdeling et enormt fokus i C.F. Møller Architects:

”Jeg glæder mig til at følge vores nye program for efteruddannelse i 2022. Det styrker også vores interne sammenhold, når medarbejdere fra forskellige afdelinger møder hinanden på kurserne og bliver undervist af kollegaer. At vores viden og kompetencer er tilgængelige på tværs af de lande, hvor vi har kontorer, er også værdifuldt for samarbejdspartnere og bygherrer,” siger Lone Bendorff, Partner og CEO i C.F. Møller Architects.

Blandt andre er Sebastian Bildau, fra C.F. Møller Architects’ kontor i Berlin, én af de medarbejdere, som snart skal undervise sine kollegaer. Sebastian Bildau er uddannet arkitekt og specialist i massivtræ, og arbejder på flere projekter med træ, blandt andet for Det tyske miljøministerium i Berlin. Han har erfaring som underviser i arkitektonisk design fra Duke University i North Carolina, det tekniske universitet i Graz, Østrig, og Academy of Fine Arts i Wien.

"Undervisning er en meget samarbejdsorienteret opgave. Man lærer lige så meget selv, som man lærer andre. Jeg elsker interaktionen mellem mennesker, uanset om det er mellem studerende, kolleger eller kunder. Det er meget givende at mødes og arbejde sammen om arkitektoniske koncepter i tegninger, modeller eller virtuelle miljøer," siger Sebestian Bildau, arkitekt i C.F. Møller Architects, Berlin

Foreløbigt er programmet for efteruddannelse udbudt til medarbejdere på C.F. Møller Architects’ danske kontorer. Ambitionen er at udbrede Grow-konceptet i forskellige formater til de øvrige lande: Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien.

C.F. Møller Architects
Europaplads 2, 11.
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29244391
P nummer: 1003086960

Kontaktperson

JLK
Joanna Lykke Kaalby
Communications Officer
+45 61936824 jlk@cfmoller.com

Send til en kollega

0.078