23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Molio Community samler hele byggeriet i aktivt netværk

Molio etablerer et nyt, bredt interessenetværk på tværs af branchen. I netværket møder du ligesindede fra hele branchen og du får mulighed for at præge det udviklingsarbejde, der foregår i Molio, ConTech Lab og buildingSMART Danmark.

Molios værktøjer og services har altid været udviklet i samarbejde med branchens virksomheder og videnspersoner. Men nu tages co-creation i Molio, ConTech Lab og buildingSMART Danmark til et nyt niveau – i det aktive netværk Molio Community. Nu kan flere byde ind på flere måder og på flere projekter, så meld dig ind, lyder opfordringen fra Molios udviklingschef, Bjarke Fjeldsted

I Molio er co-creation og udviklende samarbejder med byggebranchens virksomheder og videnspersoner ikke noget nyt. Faktisk har Molios værktøjer og services altid været udviklet af og til virksomheder og fagkompetencer på tværs af bygge- og anlægsbranchen.

Alligevel går Molio nu skridtet videre og etablerer netværksparaplyen Molio Community. Målet er at give endnu bedre rammer til vidensdeling og co-creation, at invitere et bredere spekter af branchens kompetencer indenfor, samt at give branchen mulighed for at bidrage på endnu flere forskellige måder til udviklingsarbejdet i Molio, ConTech Lab og buildingSMART Danmark.

Formålet med det nye netværk
Hidtil er udviklingsaktiviteter i Molio-regi sket i udvalg og grupper med en fast struktur. Dette vil fortsætte og vil nu blive suppleret med den nye paraply for tværgående og emnebaseret udvikling - Molio Community, forklarer udviklingschef i Molio, Bjarke Fjeldsted:

- Formålet med Molio Community er, at udviklingsaktiviteter i Molio i højere grad skal ske med udgangspunkt i et emne eller en udviklingstendens – og ikke klassisk, udelukkende forankret i en på forhånd fastlagt gruppestruktur. Det vil dels give bidragyderne mulighed for at tilvælge præcis de emner og sammenhænge, hvor deres fagekspertise giver mening – og ikke nødvendigvis sidde med ved alle udvalgets møder. Og samtidig vil flere i branchen få mulighed for at bidrage der, hvor det giver faglig mening, siger han.

Læs mere om netværket her

Vær med, hvor det giver mening
Når du registrerer dig i Molio Community, registrerer du samtidig, hvilke interesser, kompetencer og hvilken virksomhedsprofil, du har. Derved kan Molio mere målrettet kontakte dig med relevant information og tilbyde dig at medvirke, når der sker noget inden for emner, der er relevante for dig, forklarer Bjarke Fjeldsted.
Og alle er velkommen, understreger han:

- Molio Community er for dig og alle andre i hele byggeriets værdikæde, der ønsker at involvere sig i udviklingsarbejdet i Molio, ConTech Lab og buildingSMART Danmark. Jo flere forskellige kompetencer og jo bredere viden, vi kan få i spil, jo stærkere kan vi spille hinanden, vores fælles værktøjer og fremtidens byggebranche. Så uanset, om du arbejder hos en lille eller større virksomhed, myndighed, organisation eller et andet, er du meget velkommen til at bidrage i Molio Community.

Sådan kommer du med i netværket
Hvis du vil være med i Molio Community, skal du tilmelde dig via dette link . Så bliver du løbende opdateret på dine muligheder for at være med – både live og online. Via linket kan du desuden registrere, hvilke specifikke faginteresser du gerne vil orienteres om.

Deltag live og online
Molio Community udbyder et månedligt ’Inside Webinar’, der orienterer alle interesserede om igangværende og nye udviklingsprojekter i Molio og herunder ConTech Lab og buildingSMART Danmark. Og her får alle medvirkende mulighed for at dele viden og erfaringer, forklarer Bjarke Fjeldsted:

- På Molio Communitys Inside Webinar får du som deltager dels live mulighed for at bidrage med viden og ideer, dels mulighed for at søge om deltagelse i den efterfølgende produkt- eller projektudviklingen - eller mulighed for blot for at kommentere enkelte projekter i og under selve udviklingsforløbet, siger han og tilføjer:
- Molio Community vil desuden invitere alle i netværket til live arrangementer med fokus på information om nye produkter, pionerprojekter og eksperimenter og meget mere.

Et supplement til nuværende udvalg
Molio Communitys tilgang til netværksbaseret brugerinddragelse skal bidrage med fornyet og tværfaglig brancheaktivitet i form af involvering, vidensdeling og formidling inden for Molios Digitale værktøjer, buildingSMART Danmark - Implementering af buildingSMART standarder i Danmark, samt ConTech Lab: Gennemførsel af pionerprojekter og eksperimenter:

- Molio Community er således tænkt som et tværfagligt supplement til advisory board, udvalget for digitale Værktøjer, brugergrupper på udvalgte digitale værktøjer, samt teknisk komité for buildingSMART Danmark – og ikke som en erstatning, understreger Bjarke Fjeldsted.

 

Tilmeld dig Molios nyhedsmail og få relevante nyheder fra bygge- og anlægsbranchen direkte i din indbakke.

Molio
Lyskær 1
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK63035017
P nummer: 1003151913

Kontaktperson

Send til en kollega

0.078