23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Regeringens finanslovsforslag bagatelliserer byggebranchen

I Danske Byggecentre ærgrer vi os over, at regeringens finanslovsforslag tilsyneladende bagatelliserer byggebranchen og de udfordringer vi og samfundet står overfor.

I Danske Byggecentre ærgrer vi os over, at regeringens finanslovsforslag tilsyneladende bagatelliserer byggebranchen og de udfordringer vi og samfundet står overfor.

Regeringen lægger med sit finanslovsforslag op til, at halvere boligjobordningen og flere partier snakker om at fjerne ordningen helt. Det er vi i Danske Byggecentre selvsagt modstandere af og undrer os over forslaget, som kun vil resultere i mere sort arbejde og langsommere klimarenoveringer af den danske boligmasse.

Boligjobordningen skaber et incitament for boligejerne til at energirenovere eller sikre boligen mod indbrud. Ordningen kickstarter med andre ord, et mindset der er nødvendigt hvis vi skal indfri klimaambitionerne.

Adm. direktør Palle Thomsen udtaler: ”Boligjobordningen er garant for højere skatteindtægter og en hurtigere grøn omstilling. Jeg begriber ikke, at man i en tid hvor konsekvenserne af klimaforandringerne er mere belyst end nogensinde før, overvejer at reducere boligjobordningen og derved forsinke grønne boligrenoveringer”. 

Ifølge Danmarks Statistik oplevede 43 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i august manglende arbejdskraft som en begrænsning for produktionen. Derfor forventede vi i Danske Byggecentre, at man fra regeringens side præsenterede tiltag der på kort sigt kan øge beskæftigelsen. Palle Thomsen udtaler i den forbindelse:

 ”Vi står i en situation hvor vi i byggebranchen har alvorligt brug for arbejdskraft. Derfor er jeg overrasket over, at regeringen ikke har lagt op til nemmere adgang for udenlandsk arbejdskraft eller sænker skatten på arbejde.

Og fortsætter ”Den manglende arbejdskraft er et strukturelt problem. Vi skal enten gøre det muligt at hente udenlandsk arbejdskraft eller øge incitamentet for, at arbejde længere. Her ved vi, at skattelettelser virker

 

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Send til en kollega

0.062