23948sdkhjf

Tecsys lancerer refurbished hardware-shop

| Medlemsnyhed | Indrykket af Tecsys A/S

Tecsys har valgt at tilbyde brugt udstyr ud fra en bæredygtighedstanke, da det er et lille bidrag til at nedbringe ressourceforbruget her på kloden.

Kvalitetsudstyr er lavet til at holde i mange år, og da Tecsys har kompetencerne i huset til at udskifte sliddele, giver det god mening at tilbyde refurbished hardware.

”Vi kalder tiltaget vores grønne shop, da vi allerede har en traditionel online shop med nyt udstyr. Tanken opstod, fordi vi efterhånden har meget udstyr liggende, som er i fin stand og endnu har mange gode år i sig. Da vi drøftede muligheden for at sætte udstyret til salg, var der faktisk kun gode argumenter for at gøre det. Vi hjælper virksomheder med at holde deres drift i gang, vores værksted kan komme af med de kasser af godt udstyr de har liggende og så er der en miljøgevinst i ikke bare at smide ud og købe nyt”, forklarer Martin Wulff, administrerende direktør hos Tecsys Danmark.

Det brugte udstyr kommer fra udgået demoudstyr eller hardware, der er taget retur i forbindelse med salg af nyt udstyr. Alt bliver testet på Tecsys’ autoriserede værksted, hvor batterier, tastatur og andre sliddele bliver skiftet, hvis der er behov for det.

”Vi sælger ikke alt det udstyr vi får ind, meget bliver brugt som reservedele og resten bliver afskaffet som el-skrot. Men der er en stor efterspørgsel på de udgåede modeller. Det kan være fra virksomheder, der er tilfredse med deres udstyr, og blot skal bruge et par ekstra håndterminaler i samme modeltype, som de allerede har i brug. Derfor tilbyder vi også, at man kan komme på venteliste, så man bliver kontaktet, når vi får den eftersøgte model ind, f.eks. i forbindelse med en trade in aftale, hvor en anden virksomhed har valgt at skifte deres håndterminaler ud med en nyere model”, supplerer Michael Pedersen, senior salgskonsulent. 

Du kan kontakte Tecsys på dk-order@tecsys.com, hvis du vil have en pris på brugt udstyr, hvis du vil leje udstyr i en travl periode eller hvis du er interesseret i at lave en trade in aftale.

Oversigten over refurbished hardware kan ses på: tecsys.dk/refurbished-hardware


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Tecsys A/S

Stationsparken 25
2600 Glostrup
Danmark
Tecsys A/S

Send til en kollega

0.156