23948sdkhjf

DAMPA: Det gode indeklima sidder i loftet

| Medlemsnyhed | Indrykket af DAMPA ApS

Indeklima er et vidt begreb, der har indflydelse på en stor del af vores hverdag – det kan endda spores på virksomheders resultat.

Vi opholder os op til 90 % af tiden indendørs, og vores koncentrationsevne og effektivitet bliver påvirket, hvis temperatur, luftkvalitet, akustik og visuel komfort ikke er optimal.

Indeklima kan være noget af et puslespil, man skal have til at gå op. Den fynske metalloftsproducent DAMPA, der kan fejre 70-års jubilæum i september, har gennem tiden oparbejdet en stor viden omkring indeklima, og de har i deres projekter fokus på rummets funktion, da den er afgørende i at skabe det optimale indeklima.

Det er vigtigt, at der skabes en synergi i rummet, hvor design og funktionalitet gå op i en højere enhed”, fortæller Mogens Kjærgård, produktchef hos Danmarks eneste metalloftsproducent DAMPA. ”Det er blandt andet derfor, vi producerer i metal, da materialernes egenskaber og fleksibilitet netop kan sørge for denne synergi”.

DAMPA har siden 1951 produceret akustiske metallofter, og derfor er akustik altid en medtænkt faktor i deres løsninger:

”Med bl.a. kombinationen af akustiske indlæg og perforationsmønstre, kan vi opnå alle akustikklasser – men bare fordi vi kan, så betyder det ikke, at vi skal” siger Mogens Kjærgård og fortsætter ”Det er vigtigt at se på rummets funktion. For eksempel, så er akustikklasse A ikke nødvendigvis den bedste løsning til et klasseværelse, hvor lærerens ord gerne skal lyde lige så tydeligt hos den bagerste elev, som hos den forreste”.

Ventilation og god temperatur uden trækgener

For at opnå et godt indeklima, skal der, udover at være styr på akustikken, også være styr på temperaturen og udskiftningen af luften. Vi forbinder ofte ventilation med generende trækgener og visuelt forstyrrende elementer i loftfladen. Dette er dog ikke tilfældet hos DAMPA:

For at opnå den vigtige cirkulation af luft, der anbefaler vi at bruge diffus ventilation. Med vores nedhængte lofter kan vi skabe et overtryk over loftet og gennem perforationerne skaber vi diffus indblæsning gennem hele loftfladen, der foregår ensartet og lydløst” forklarer Mogens og fortsætter: ”Denne løsning kan med fordel kombineres med vores klimaloft, også kaldet køleloft, der regulerer temperaturer ved at udnytte metallets unikke varme- og kuldeledende egenskaber, og skaber well-being for alle efter deres individuelle behov”.

DAMPA® Klimalofter reagerer på den enkelte persons strålevarme, der afgives mod lfotet således, at der skabes en behagelig temperatur for den enkelte, uden at man skal regulere varmen. Med DAMPA® Klimaloft er vi sikre på at få både energioptimering, bedre plads og unik mulighed for individuel komfort.

Luftkvaliteten skal i fokus

Det handler dog ikke kun om akustik og luftcirkulation, vi skal også have fokus på skadelige stoffer og farlige gasser. DAMPA er verificeret fra tredjepart (TAIM) og overholder kravene for bl.a. mængden af VOC.

Alle DAMPAs produkter, både stål-, aluminiums- og klimalofter er dækket af en deres miljøvaredeklaration (EPD). Bliv klogere på DAMPA og deres miljøvenlige design på deres hjemmeside.  


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
DAMPA ApS

Højeløkkevej 4A
5690 Tommerup
Danmark
DAMPA ApS

Kataloger m.v.

Send til en kollega

0.111