23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kunder belønner stilladsvirksomhed for ordentligt samarbejde

Dansk Stillads Service samler på tilfredse kunder. Det bevidner resultatet af aktuel kundetilfredshedsundersøgelse, hvor servicevirksomheden opnår en fremragende Net Promoter Score (NPS) på 70.

Som den første i branchen, har Dansk Stillads Service kastet sig over, at gennemføre en omfattende kundetilfredshedsundersøgelse baseret på international standard for loyalitet og tilfredshed blandt kunderne.

Undersøgelsen er baseret på Net Promoter Score (NPS), der er et udtryk for kundernes loyalitet og villighed til, at anbefale en virksomhed til andre.

Dansk Stillads Service har opnået en score på 70, hvor 50 er fremragende mens en score på 80 eller derover er ekstraordinært.

Den administrerende direktør, Johnnie Lønbirk, er meget tilfreds med resultatet af undersøgelsen.

”Vi er stolte af resultatet. Især fordi undersøgelsen viser, at vores kunder er klart tilbøjelige til, at anbefale vores stilladsløsninger til andre inden for byggeri og industri”, kommenterer han.

Samtidig påpeger Johnnie Lønbirk, at undersøgelsens resultat falder i god tråd med selskabets strategi om, at opnå branchens bedste omdømme via et ordentligt samarbejde med kunderne.

Serviceniveau og samarbejdsevner i top

Langt de fleste af selskabets kunder er enige i, at Dansk Stillads Service yder en god service og er gode til samarbejde.

I den kategori tildeler kunderne selskabet en vægtet topscore på 4,68 ud af 5 mulige.

”Topscoren på denne del af serviceoplevelsen er særlig vigtig for os, da vi netop har valgt at konkurrere på service og et ordentligt samarbejde med kunderne”, fortæller Johnnie Lønbirk.

I den mindst positive del af undersøgelsen fremgår det, at forbedringspotentialet primært ligger i selskabets tilbuds- og faktureringsprocesser om end scoren er relativ høj.

Se mere om undersøgelsens resultat

Dansk Stillads Service A/S
Hammerholmen 38-42
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10477530
P nummer: 1000082411

Kontaktperson

JA

Send til en kollega

0.109