23948sdkhjf

Stor milepæl i Region Sjællands hospitalsbyggeprojekt

| Medlemsnyhed | Indrykket af Coromatic A/S

Universitetshospital tager topmoderne nødstrømsløsning i brug

Stor milepæl i Region Sjællands største hospitalsprojekt: Universitetshospital tager topmoderne nødstrømsløsning i brug

Sjællands Universitetshospital Køge tager i disse dage en ny, topmoderne nødstrømsløsning i brug, der bl.a. inkluderer ni containere med avanceret udstyr og en 53 meter høj skorsten. Dermed har det tidligere Køge Sygehus rundet en vigtig milepæl i den modernisering, der bliver det største hospitalsprojekt i Region Sjællands historie.

Byggeriet af Sjællands Universitetshospital, Køge står efter planen færdig i 2025, men allerede nu er hospitalet klar til at indvie en afgørende del af den infrastruktur, der skal sikre patientplejen og – sikkerheden på det, der tidligere var Køge Sygehus. Når det 185.000 m2 store hospital står klart og bliver centrum for al specialiseret behandling i regionen, så er det helt afgørende, at der er en avanceret nødstrømsløsning på plads, og det er den, der nu står helt klar til at tage i brug.

– ”Vi har sat barren højt i forhold til forsyningssikkerheden,” fortæller Kenneth Christiansen, der som Region Sjællands projektleder på byggeriet i Køge har været ansvarlig for etableringen af det nye nødstrømsanlæg.

– ”Inden for det danske hospitalsvæsen bliver nødstrøm i dag prioriteret højere end tidligere. Mange hospitaler har i dag ikke fuld nødstrøm, men begrænset nødstrøm. Det betyder, at hvis der opstår en hændelse, hvor strømmen går, så bliver de vigtigste funktioner holdt i live, mens mange af de øvrige bliver lukket ned.”

– ”Vores krav har været, at alle hospitalets funktioner skal have adgang til nødstrøm. Ikke blot de mest akutte funktioner, som operationsstuer, behandlingsafsnit og lignende. Men også de helt almindelige driftsområder opretholdes,” forklarer Kenneth Christiansen.

Coromatic, der er specialister i nødstrøm og teknisk infrastruktur til datakommunikation, har stået for leverancen af nødstrømsløsningen. Den færdige løsning er placeret i 9 containere, og består af 4 generatorer med motorer på hver 16 cylindere. Løsningen sikrer bl.a., at man vil kunne opretholde 100 % drift i 12 timer i tilfælde af strømafbrydelse.

53 meter høj skorsten sikrer miljøvenlig løsning og godt nærmiljø

Selvom det måske er de færreste borgere, der i det daglige vil tænke over hospitalets nye nødstrømsløsning, så har den alligevel sat sit præg på lokalområdet. Det nye Hospital har nemlig fået en 53 meter høj skorsten, der er en nødvendig del af en avanceret nødstrømsløsning som denne:

– ”Skorstenen er et markant element i byggeriet. Skorstenen sikrer, at de skadelige NOx ikke overskrider grænseværdierne hos naboerne og for hospitalet. Skorstenen er dimensioneret ud fra, at anlægget skal køre i døgndrift, selv om den reelt kun tages i brug, hvis der opstår et problem,” fortæller Dennis Rasmussen, der er projektleder hos Coromatic, der har stået for alt omkring nødstrømsanlægget fra teknik, infrastruktur, support og vedrørende byggeproces omkring den høje skorsten, der i dag knejser over det nye hospital.

Arbejdet med det nye nødstrømsanlæg startede i 2019 og blev færdiginstalleret i foråret 2021.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Coromatic A/S

Præstemarksvænge 17
4000 Roskilde
Danmark
Coromatic A/S

Send til en kollega

0.094