23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Epicenter for sundhedsforskning bygges med hjælp fra Contiga

Nyt Sund skal binde Odense Universitetshospital og Syddansk Universitets Sundhedsvidenskabelige fakultet sammen. Hos Contiga har man trukket på alle kompetencer for at mætte projektets store appetit efter specialtilpassede betonelementer.

Nyt SUND er SDUs del af Nyt OUH/SDU-projektet. Bygningen, som skal huse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets aktiviteter, vil koble Nyt OUH med det eksisterende SDU. 

I dansk kontekst er byggeriet helt unikt, da et helt universitet og et universitetshospital bygges sammen. Det vil give nogle fantastiske rammer for forskning, uddannelse og innovation inden for sundhedsområdet. 

Projektets størrelse og ambitionsniveau er også i særklasse, og det har krævet mange specialdesignede løsninger før det store byggeri kunne gå op i en højere enhed. 

Det har man også mærket fra Contigas side, der har trukket på organisationens talenter. For hvor der er udfordringer, er der også løsninger, hvis blot man har de rette folk bag sig: 

- Det her projekt har krævet mange specialdesignede elementer, så vi har trukket på mange kompetencer indenfor organisationen for at få alt til at lykkedes. Det er jo også en anselig ordre, hvor vi afslutningsvis vil have leveret ca. 5,5 km søjler, 33.000 m2 huldæk og 11.000 m2 vægelementer i beton. Hertil er der også et stort parti betonbjælker, TT-elementer og nogle få altanplader, fortæller Jacob Hentze, der er projektleder hos Contiga. Han uddyber: 

- En stor udfordring har været de mange stålbæringer til eksempelvis gangbroer. De har skullet køres gennem huldækkene, men heri er der jo både huller og ribber, man skal tage højde for. Det har krævet en stor arbejdsindsats fra vores statikere og huldæktegnere, og de har været i tæt dialog med entreprenør og rådgivere om hvordan hele det puslespil så går op.  

Flotte ubrudte linjer 

Selve arkitekturen komplimenteres også af de flotte betonelementer, der ikke gemmes væk: 

- Vi leverer vægelementer i en højde på 8,5 meter, der grundet formene får en bredde på kun to meter, så man derved får nogle meget høje, men også smalle elementer. Resultatet er nogle lange flotte linjer og ubrudte flader. Der er mange steder hvor betonen er synlig og en aktiv del af arkitekturen. Det sætter også store krav til, at der skal være en pæn finish på elementernes overflader, fortæller Jacob og indskyder: 

- Vi har også leveret TT-elementer med et spænd på 20 m, hvilket giver nogle fantastisk store rum, indskyder Jacob. 

Nye låsesystemer til elementerne 

Selvom Contiga står for de fleste betonelementer til byggeriet, har der været leverancer, hvor to forskellige producenter og systemer har skullet tale sammen: 

- En anden udfordring har været at sandwichelementerne er fra en anden leverandør og deres elementer har skullet passe sammen med flere af vores vægelementer. Vi arbejder jo med forskellige samlinger, så her skulle vi også finde en løsning til et nyt låsesystem, så vores elementer kunne kobles sammen med sandwichfacaderne. Igen viser det, at ved en sag som denne, er der ikke noget. som hedder en standardløsning. Alt kræver finjusteringer og specialtilpasninger, siger Jacob. 

God tidsplan 

Med så stor en ordre og med så mange specialløsninger, kunne man tro at Contiga ville komme under pres. Men et velsmurt produktionsapparat og en god dialog med byggeriets parter har ført til gode fremskridt: 

- Der var pres på produktionen i starten af processen, men vi er rigtig godt med og faktisk forud i forhold til byggeriet. Vi er i færd med at producere de sidste elementer, og der går noget tid før der er brug for dem på byggepladsen. Det skyldes også, at vi har haft en rigtig god dialog med entreprenøren MT Højgaard og det er altid noget, som hjælper på byggeprocessen, afslutter Jacob. 

 

Læs også: Bæredygtigt beton reducerer cementforbruget med 20%

Heidelberg Materials Precast Denmark A/S
Mads Clausens Vej 58
6360 Tinglev
Aabenraa Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33255047

Kontaktperson

JH
Jacob Hentze
Projektleder
+45 52171164 jhe@contigatinglev.dk

Send til en kollega

0.078