23948sdkhjf
Del siden
Annonce

JCN Bolig tegner nyt hovedsponsorat med Bakken Bears

JCN Bolig og de danske mestre ”Bakken Bears” udvider et tæt partnerskab med hovedsponsorat

JCN Bolig har i nu flere år været en del af det stærke netværk af sponsorer hos basketballmestrene fra Aarhus. Samarbejdet udvides nu til det største sponsorat i JCN Boligs historie.

 ”Bakken Bears” er netop blevet kåret til dansk mester i basketball og vandt dermed klubbens 19. danske mesterskab – det femte i træk. Det er en tangering med flest DM-guld i streg, da Horsens IC blev besejret i den sjette DM-finale. De store ambitioner er berettidige til den nye sæson - specielt efter man også havde en meget fornem deltagelse i årets Champions League. ”Bakken Bears” har nu i 3 år arbejdet tæt sammen med specialisten i boligbyggeri JCN Bolig, hvor samarbejdet gradvist er blevet forhøjet. JCN Bolig har også som ambition at være Danmarks bedste, så her føler vi, at vi i ”Bakken Bears” har fundet den perfekte partner.

 Med afsæt i et ambitiøst samarbejde rækkende udenfor selve basketballbanerne kan partnerne nu offentliggøre, at JCN Bolig i den nye sæson træder ind som hovedsponsor. Et topsponsorat i den danske sportsverden, som JCN Bolig ser frem til at aktivere. 

Supplerende hertil udtaler salgschef hos ”Bakken Bears” Mathias Kehlet; ”Vi er meget begejstrede over udvidelsen af engagementet med JCN Bolig. JCN Bolig kommer med deres professionelle og nytænkende tilgang aktivt til at give ”Bakken Bears” ekstra damp på kedlerne.”

 JCN Bolig har således med hovedsponsoratet ønsket at trække basketball ud i gaderne i Aarhus og ikke blot opleve basketballs kvaliteter udfolde sig i Vejlby Risskov Hallen på kampdagen. Adm. direktør hos JCN Bolig Flemming Rasmussen udtaler; ”Vi har de seneste år opført flere basketballbaner i forbindelse med vores boligprojekter i Aarhus. Vi har set hvor folkelig en sport basketball er. I de store byer er basketball rent faktisk mere udbredt end fodbold i bybilledet. JCN Bolig har med hovedsponsoratet ønsket at bringe basketball ud i bybilledet til aarhusianerne.”

 Mere konkret vil Aarhus straks efter sommerferien – stadig med hensyntagen til Corona – være vært ved flere ”Street Basket-arrangementer”. I første omgang i samarbejde med nogle af byens uddannelsesinstitutioner. På den måde kan ”Bakken Bears” og JCN Bolig forhåbentligt også være med til at give de unge et smil på læben. Helt i tråd med ”Bakken Bears” øvrige CSR arbejde, hvor man bl.a. tager et ansvar indenfor bæredygtighed samt mere socialtrettede tiltag såsom projektet for de hjemløse.

 Slutteligt tilføjer Flemming Rasmussen: ”Basketball var nyt for både JCN Bolig og mig personligt, da vi for 3 år siden indledte samarbejdet med ”Bakken Bears”. Det har været et bemærkelsesværdigt godt match. En klub, som i alle detaljer ønsker at være de bedste. En sport med højt tempo og intensitet. Tilmed en sport, der egner sig specielt godt i de tætte bymiljøer, som er kernemarkedet for os som totalentreprenør. Dertil kommer oplevelsen at være til livekampe”.

 Se filmen fra eventet om hovedsponsoratet her: LINK

 Med venlig hilsen 

JCN Bolig

JCN Bolig A/S
Rymarken 2
8210 Aarhus
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12245343
P nummer: 1000356282

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062