23948sdkhjf
Del siden
Annonce

VVS-montør på pension efter 50 år hos John Jensen VVS

En vellidt og fagligt dygtig kollega går på pension efter mere end 50 år hos VVS-virksomheden John Jensen VVS.

Heri Søren kan se tilbage på et langt liv med blik og rør:

- Det er næsten ikke til at fatte. Dengang jeg var lærling rullede rundt på cykel med rørene på ryggen, og vi havde én boremaskine til deling blandt fire lærlinge og en svend. I dag kører lærlingene afsted i servicebiler med et helt værksted i lastrummet. Den faste arbejdstid var 45 timer, og lærlingene var kontraktligt forpligtet til hver dag efter arbejdstid at feje og rydde op på værkstedet i mindst ti minutter uden løn.

Meget har ændret sig siden 1970, hvor Heri blev færdigudlært som blikkenslager. Gennem årene har han selv været med til at uddanne mange af virksomhedens lærlinge, ligesom han med ansvarlighed og stor ekspertise har serviceret virksomhedens kunder med alle former for VVS-opgaver. Sidste år kunne han fejre 50 års jubilæum.

- Det har været spændende at være med i så mange år og være en del af firmaets udvikling. Det er virkelig gået stærkt. Nu bliver der mere tid til børn og oldebørn, skytteforeningen og de daglige gåture med hunden, slutter Heri.

Hos John Jensen VVS takker vi Heri for hans mangeårige indsats og ønsker ham alt det bedste fremover.

John Jensen A/S, VVS Installationer
Rundageren 17
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40272712
P nummer: 1001794103

Kontaktperson

JJVA
John Jensen VVS A/S
+45 46560086 jj@jj-vvs.dk

Send til en kollega

0.062