23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Håndtering af stigende materialepriser i kalkulationer

Skal du kalkulere byggebudgetter eller afgive tilbud i øjeblikket, så bør du forholde dig til de store prisstigninger på bl.a. træ og stål, som kan komme til at påvirke slutprisen betydeligt. Se, hvad du kan gøre som rådgiver eller entreprenør.

Allerede i fjerde kvartal 2020 varslede flere byggevareforhandlere prisstigninger på visse byggematerialer. Her i 2021 har prisstigningerne for alvor taget fart.

Fra juni 2020 til og med marts 2021 er prisen på træ i gennemsnit steget med 10-15 % og prisen på stål og EPS-isolering er steget med ca. 35 %. Begge varegrupper er vigtige for slutprisen på de fleste byggeprojekter.

Stigende efterspørgsel og faldende udbud
Prisstigningerne skyldes primært to ting, der begge er relateret til Corona-pandemien. For det første er efterspørgslen efter byggevarer i forbindelse med renovering, om- og tilbygning af privatboligen øget. Derudover har træleverancerne fra Canada til USA svigtet, hvilket har også øget efterspørgslen på europæisk træ. For det andet er udbuddet af byggevarer faldet, da forsyningskæderne har oplevet leveringsproblemer pga. lukkede havne og grænser.

Hvordan forholder jeg mig?
Prisstigningerne er så store, at alle parter skal forholde sig til dem. Også selvom det typisk er kunden, der kommer til at betale for dem. I dette tilfælde bygherren.

Rådgiverne skal forsøge at indregne prisstigningerne i byggebudgettet, når de laver deres kalkulationer. Men hvor meget? Den fremskrivning af priserne, som man foretager, når man laver byggebudgetter, er i sidste ende baseret på et skøn. Skønnet kan kvalificeres ved at kontakte nogle leverandører og forhøre sig om deres vurdering. I en ekstraordinær situation som denne, hvor der er usikkerhed om priserne, kan rådgiveren derudover aftale med bygherren at lave flere byggebudgetter baseret på forskellige scenarier.

Entreprenørerne bør overveje at tage forbehold for prisændringer i det tilbud, de afgiver. I så fald er det en god en idé at forventningsafstemme med bygherren, så denne kan give alle de bydende samme vilkår ift. mulige prisstigninger.

Skulle en bygherre ikke acceptere forbehold i tilbuddet risikerer bygherren et generelt højere tilbudsprisniveau, da de fleste entreprenører i så fald vil indregne risikoen for prisstigninger i deres tilbudspris.

Læs mere om det juridiske perspektiv vedrørende prisstigninger i denne klumme af Simon Heising

Hvornår stopper prisstigningerne?
Den fremtidige prisudvikling er svær at forudse. Et muligt scenarie kan være, at priserne vil stige yderligere. Regeringerne i flere lande har sat investeringerne i byggeriet op under pandemien, og det skaber naturligvis en øget efterspørgsel på visse byggevarer. Derfor varsler flere forskellige byggevareforhandlere mulige prisændringer den kommende tid og nogle af dem spår om, hvornår situationen er normaliseret. Men det er og bliver vurderinger. Ingen ved det.

Læs mere om Molio Prisdata 

Læs mere om hvorfor priskalkulation er vigtig 

Molio
Lyskær 1
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK63035017
P nummer: 1003151913

Kontaktperson

NA
Nicoline Ahlquist
Kommunikationsspecialist
na@molio.dk

Send til en kollega

0.078