23948sdkhjf

Storytelling gav et boost

| Medlemsnyhed | Indrykket af Grønbech ApS

”Folk har jo ikke vidst, at netop vi er outstanding,” siger Maja Mittag Clausen om sine oplevelser med at få Kastrup Gulves gode historier fortalt online og på sociale medier.

"Vi er i en konkurrencepræget branche, og det er vigtigt at vise, at vi ligger helt oppe på øverste hylde. Der kom en advokat i sidste uge og sagde, at det skal bare være Kastrup Gulve, der skal lægge mit gulv. Det er sådan nogle kunder, vi gerne vil have,” uddyber Maja Mittag Clausen.

Kastrup Gulve får storytelling online og på sociale medier hos Grønbech, og historierne bruges som cases på Kastrup Gulves hjemmeside, eksempelvis historien om et nylagt sildebensparketgulv i egetræ i en lejlighed på Frederiksberg.  

Storytelling giver et boost i den rigtige retning
Maja Mittag Clausens motivation for at indgå et samarbejde med Grønbech er, at få fortalt om den faglige stolthed og professionalisme, som Kastrup Gulve lægger i at udføre sildebensparketgulve og behandle trægulve med en særlig eksklusiv hårdttræsolie. En af målsætningerne med samarbejdet var at formidle, hvordan Kastrup Gulve adskiller sig fra andre gulvvirksomheder.

Om resultaterne af den lille historie om sildebensparketgulvet på Frederiksberg fortæller hun:

”Den har givet os et boost i den rigtige retning. Folk begynder at forstå, hvor vi hører hjemme. Det er ikke nogen hemmelighed, at der er kommet voldsomt mange henvendelser på Frederiksberg-casen. Folk siger, at de har set den artikel og de billeder, og de booker tid til et møde på den baggrund.”

Maja Mittag Clausen driver familievirksomheden Kastrup Gulve i samarbejde med sin mand, Morten Clausen. Hun er bachelor i international handel og markedsføring og har bygget en supply chain-uddannelse ovenpå. På forhånd var hun spændt på, hvilken effekt det ville have at arbejde systematisk med storytelling. Hun fortæller:

”Vi er de eneste, der virkelig kan tage hånd om overfladebehandling af gulve - sådan har vi gået og følt det. Men folk har jo ikke vidst, at netop vi er outstanding. Nu hjælper Grønbech os med at fortælle, hvad vi står for. Men selvfølgelig var jeg på forhånd spændt på, om vi også ville kunne mærke den type indsats på omsætningen.”

Online-nyheder får budskaberne ud
Online-nyheden om gulvene på Frederiksberg fik med to opslag mere end 5.000 visninger på LinkedIn. Desuden blev historien løftet yderligere med Kastrup Gulves medlemskab af Nordiske Medier, hvorefter den også kom ud at leve som redaktionelt fagbladsindhold:

”Casen har hjulpet os til at fremstå mere professionelt i omverdenen, blandt andet blev vi opdaget af Liebhavermagasinet. Men vi har også selv hjulpet den på vej og eksponeret den via annoncer på Google, så den har fået al den opmærksomhed, den kan trække,” siger hun.

Maja Mittag Clausen råder andre virksomheder til at få professionel hjælp med at få de gode historier fortalt. Hun fortæller:

”Vores kundesegment kræver virkelig en professionel tilgang til kommunikation. Vi skal sende signaler, der passer med den måde, vi gerne vil opfattes på. Selvom jeg godt vidste, at det var et godt projekt, så er jeg blevet overrasket over, hvor stærkt et signal, vi har sendt med historien om Frederiksberg-projektet. Vi er ikke blevet mere professionelle over natten, men nu er det ikke kun os selv, der ved, at vi laver et godt stykke arbejde. Nu ved vores samarbejdspartnere og kunder det også.”

Medlemsnyhed

Indrykket af
Grønbech ApS

A. P. Møllers Allé 9B
2791 Dragør
Danmark
Grønbech ApS

Send til en kollega

0.094