23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Henning Mortensen a/s udvider entrepriseteamet

Teknikentreprenøren Henning Mortensen a/s udvider med erfaren projektleder for at sikre fortsat professionel gennemførelse af større el-entrepriser og tværfaglige teknikentrepriser.

Udviklingen fortsætter, mange projekter er i støbeskeen og flere er under udførelse. Lige efter årsskiftet udvidede teknikentreprenøren fra Silkeborg derfor el-afdelingen med ansættelsen af Brian Frost som ny projektleder. Her er han i fuld gang med at danne sig overblik over en tværfaglig teknikentreprise på et stort byggeri i Aarhus, som han skal stå spidsen for de næste par år.

Solid erfaring med store, komplekse entrepriser
»Jeg er projektleder på el-entreprisen, koordinator mellem Henning Mortensen a/s’ andre fag og bindeled til totalentreprenøren på projektet«, fortæller Brian Frost.

Han er bosat i Viborg, er oprindeligt uddannet elektriker og kommer med en solid track record som projektleder på en række store, komplekse el- og teknikentrepriser. Senest kommer han fra en stilling hos Bravida.

Involvering og store, tværfaglige teknikentrepriser
Brian Frost har set frem til nye udfordringer hos Henning Mortensen a/s og glæder sig til at bidrage til fortsat professionel gennemførelse af aktuelle og fremtidige projekter.

»Hos Henning Mortensen a/s har aktivitetsniveauet inden for store, tværfaglige teknikentrepriser for alvor taget fart de seneste år. Det er særlig interessant for mig, fordi jeg her kan bidrage med en masse erfaring«.

»Desuden er virksomheden kendetegnet ved en flad struktur, der giver mulighed for at præge udviklingen. Jeg er for eksempel allerede blevet spurgt om input til optimering af økonomistyring. Og min oplevelse er helt klart, at der bliver lyttet. Det gør blot jobbet endnu mere attraktivt«, slutter Brian Frost, der havde første arbejdsdag hos Henning Mortensen a/s den 4. januar 2021.

Læs mere om Henning Mortensen a/s.

Henning Mortensen A/S
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25509129
P nummer: 1000050452

Send til en kollega

0.093