23948sdkhjf

Hörmann udvider og bygger nyt hovedsæde i 2021

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hörmann Danmark A/S

Hos Hörmann har en særdeles positiv udvikling medført et behov for at udvide forretningen med flere kvadratmeter.

Derfor har virksomheden ledt efter nye rammer med plads til vækst.

Valget af placeringen for det nye hovedsæde er faldet på Sdr. Borup, syd for Randers, som lever op til mange af kriterierne - herunder både lokation og mulighed for udvidelse.

Brikkerne faldt på plads i Sdr. Borup
Sdr. Borup er et populært erhvervsområde, hvor flere og flere virksomheder vælger at etablere sig.

”Jeg har anbefalet vores bestyrelse, at vi byggede i Randers-området, da vi har mange dygtige medarbejdere bosiddende lokalt. I Sdr. Borup har vi fundet det rigtige antal kvadratmeter til den rigtige pris og med en beliggenhed tæt på motorvejen. Vi er en salgs- og logistikvirksomhed, og vi har derfor stor fokus på
tilgængeligheden, ” siger Jan Rahbek, administrerende direktør for Hörmann.

Udover Hörmann, så har andre virksomheder som Sekura Cabins A/S, Toppac A/S og Randers Jernstøberi A/S også valgt Sdr. Borup som deres nye base.

Forventet indflytning i 2022
Projektet med at opføre det nye hovedsæde forventes at starte allerede i 2021, så indflytningen kan ske i 2022.
Med grunden i Sdr. Borup er Hörmann fremtidssikret, hvor her er plads til udvidelse af virksomheden:

”Vi starter med at bygge en Fase 1 med cirka 4.000 kvadratmeter lager, som i en Fase 2 kan udvides til cirka 6.000 kvadratmeter, ” fortæller Jan Rahbek om projektet.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hörmann Danmark A/S

Normansvej 6
8920 Randers NV
Danmark
Hörmann Danmark A/S

Send til en kollega

0.125