23948sdkhjf
Del siden
Annonce

To nye læssere og en 8-tons graver

"Vi har endnu aldrig oplevet, at der var noget de ikke kunne løse.”

Følg Maskiner A/S på LinkedIn

Foran Nørre Snede Skole og bibliotek, møder vi Tommy Sønderholm, som sammen med Erik Birk ejer Entreprenørfirmaet Jørgen Skov ApS.

Sjakket er ved at lægge allersidste hånd på arbejdet med nyt fortov, kantsten og belægning.

På pladsen holder deres nye Yanmar ViO80, 8-tons graver og én af deres to nye læssemaskiner Yanmar V120, som de har fået leveret her i efteråret.

 

Navnet ’Jørgen Skov’ kommer fra Tommys svigerfar af samme navn, som startede entreprenørfirma tilbage i 2001.

Tommy kom til i 2005, og i 2007 dannede Jørgen, Tommy og Erik selskabet ”Entreprenørfirmaet Jørgen Skov ApS”. I 2009 gik Jørgen på efterløn og siden har Tommy og Erik drevet firmaet.

Tommy og Erik er begge oprindeligt uddannet landmænd, og det er også fra Landbrugsskolen, at de kender hinanden. 

  

Entreprenørfirmaet Jørgen Skov ApS har til huse i Ikast-Brande Kommune, Erik i Engesvang og Tommy i Brande, det er primært i lokalområdet, de arbejder. De opsøger ikke opgaver langt væk, da de gerne vil hjem til fyraften. Indimellem hænder det dog, at deres kunder får hevet dem med på opgaver udenfor kommunegrænsen, og dem løfter de naturligvis også med glæde!

Entreprenørfirmaet beskæftiger 16 fuldtids ansatte, nogle gange også en håndfuld indlejet folk, og de udfører opgaver med alt indenfor støbning, jord, kloak, belægning osv.

Langt størstedelen af Jørgen Skovs kunder, bygger på langvarige relationer, og det samme gør sig gældende, ved indkøb af maskiner.

Tommy siger:

”Vi har købt Yanmar fordi vi gerne vil handle med Maskiner A/S, både pga. den langvarige gode relation vi har og helt sikkert også pga. den service vi får. Vi har købt maskiner hos Maskiner A/S siden 2012, og lige i øjeblikket fylder de 4x minigravere, 4x 8-tonsere og 2x læssemaskiner godt i maskinparken.

Denne 8-tons er vores første Yanmar gravemaskine, men vi ved at hvis noget bryder ned, der skal laves service eller andre ting, så er de kompetente og dygtige montører, altid hurtige til at rykke ud, og vi har endnu aldrig oplevet, at der var noget de ikke kunne løse.”

 

Det er ViO-80’eren, som er i gang med arbejdet, da vi besøger dem i Nørre Snede.

Tommy fortæller at der jo er engcon tiltrotator på, med MIG2 joystick og det fungerer bare super godt, og at maskinen generelt kører rigtig godt i hydraulikken. Inden længe kommer der formentligt også 3D styring på, spår Tommy. 

Maskinfører Åge siger, at:

”Jo, jeg er da glad for den, men det er jo, som med alt andet nyt, at man lige skal vænne sig til den. I det første stykke tid i en ny maskine, finder man altid ud af om noget har en forkert placering ifht. mine ønsker, og der er montørerne altid gode til at få tilpasset og justeret, så det passer til mig.”

Den nyeste maskinlevering tæller udover ViO80'eren også 2x V120 læssemaskiner med centralsmøringsanlæg, hvoraf den ene er med ekstra brede dæk. Der gik to TL120 læssemaskiner i bytte, som havde kørt hhv. 3300 og 3600 timer på de sidste knap 4 år.

”Ja, de bliver jo brugt en del, og netop læssemaskinerne bruger vi allesammen”, fastslår Tommy.

Maskiner A/S
Jylland:
Silkeborgvej 138
DK-8700 Horsens

Sjælland:
Skovsøviadukten 5
DK-4200 Slagelse
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26017335
P nummer: 1008140355

Send til en kollega

0.117