23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny SENNEBOGEN til Bagsværd Jernhandel A/S

Firmaet har siden 1946 beskæftiget sig med indsamling, forarbejdning og afsætning af dansk skrot, og i går fik Bagsværd Jernhandel A/S leveret sin første SENNEBOGEN materialehåndteringsmaskine af typen 825M E-serie.

Materialehåndteringsmaskinen er udstyret med en 14.0 m bom samt monteret med en PEINER SMAG 600 liters skrotgrab.

Der har ikke været langt fra idé til handling. Den 12 november prøvekørte firmaet en SENNEBOGEN 825M E-serie, den 18. november kom aftalen i hus, og den 16. december er maskinen leveret.

Bagsværd Jernhandel A/S arbejder med den fornødne respekt for miljøet, og den nye SENNEBOGEN 825M E-serie imødekommer virksomhedens miljøstrategi, da dens Tier 5 final motor tilføres ADBlue og dermed lever op til de seneste krav til emission og udledning af partikler. Samtidig er der gjort meget ud af reducering af støj - både for kranføreren inde i kabinen samt omgivelserne.

Materialehåndteringsmaskinens nye SENCON enhed sørger for styring af brændstofforbruget idet motorens arbejdsomdrejninger automatisk reduceres fra 2000 rpm til 1200 rpm, hvis maskinen ikke har været i drift i ca. 20 sekunder! Forsætter stilstanden i yderlige 8 sekunder går motoren i tomgang, og stopper automatisk efter 5 minutters stilstandsperiode.

Korte fakta om den nye E-serie:

·         25 % reduktion på brændstofforbrug

·         50 % reduktion på udledning af kvælstofoxider

·         90 % reduktion på partikler

·         Støjniveau reduceret med 4,5 dB

Kontakt Morten Espersen på me@unmobilkraner.com for yderligere oplysninger

UN Mobilkraner A/S
Ternevej 4
8641 Sorring
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24209245
P nummer: 1006409616

Send til en kollega

0.078