23948sdkhjf

Boligforeninger får hjælp til bæredygtig drift

| Medlemsnyhed | Indrykket af Keepfocus A/S

KeepFocus A/S byder velkommen til Karsten Andersen, som skal hjælpe almene boligforeninger øst for Storebælt med løsninger til boligadministration og bæredygtig drift

Team KeepFocus byder velkommen til Karsten Andersen, som med en teknisk alsidig baggrund og stor viden om løsninger til byggeriet bliver en vigtig brik i samarbejdet mellem KeepFocus og den almene boligsektor på Sjælland. 

Karsten indgår som Key Account Manager i KeepFocus' salgsteam Øst, hvor han får ansvar for at videreudvikle de gode relationer, KeepFocus har til de sjællandske boligforeninger. En af opgaverne bliver at hjælpe KeepFocus' kunder med at udnytte løsningens mange muligheder for at drive bæredygtig bygningsdrift og effektiv boligadministration i samme system.

KeepFocus' direktør, David Friisholm, glæder sig til det fremtidige samarbejde. - Vi er meget tilfredse med at have fået Karsten Andersen med på holdet. Karsten har et nuanceret og teknisk kendskab til vores branche, og det bliver en styrke, når vi fremadrettet skal rådgive vores kunder om, hvordan vi kan hjælpe dem med at udnytte den forbrugsdata, vi i forvejen henter fra beboerne, siger David Friisholm.

Den 25. oktober 2020 trådte en ny bekendtgørelse om oplysningspligt til beboere i boligforeninger i kraft, og med den er boligadministrationer forpligtet til at informere  beboerne om deres varmeforbrug minimum to gange om året. Indtil nu har der ikke været formelle krav til, at boligforeningerne indhentede forbrugsdata mere end en gang om året, op til den årlige forbrugsafregning, og de nye krav kan give nogle tekniske udfordringer for de boligforeninger, som ikke har en løsning, der allerede nu er i stand til at hente data efter behov og minimum to gang om året.

- Vi står i en meget gunstig situation, siger David Friisholm. I knap 30 år har KeepFocus arbejdet for at minimere ressourcespild, og allerede for fem år siden kom vi med vores beboerløsning, Cards, som giver beboerne adgang til at følge deres forbrug af el, vand og varme fra dag til dag, på timebasis. Vi er glade for, at der nu er kommet politisk fokus på det enorme potentiale, der er i at få danskerne til at spare energi i hjemmet, og vi er allerede nu klar til at imødekomme de skærpede krav fra januar 2022 - altså om et års tid - når beboerne skal informeres om deres varmeforbrug en gang om måneden. - Vores løsning giver som sagt beboerne adgang til at følge deres forbrug af el, vand og varme på dagsbasis, og vi ved, at det har en effekt også at inkludere el og vand. Den viden, beboerne får, gør dem mere opmærksomme på, hvordan de bruger energi i hverdagen - og der er rigtig, rigtig mange penge at spare med blot små ændringer. Og så gør man jo samtidig en reel indsats for klimaet, slutter han.

Karsten Andersen har været utålmodig efter at starte i KeepFocus, og han har allerede masser af ideer. Han kender virksomheden fra sit tidligere virke, hvor han som leverandør flere gange har samarbejdet med KeepFocus.

- Jeg har altid haft en fascination af, hvordan man kunne bruge målerdata til at lave energibesparelser, siger han og fortsætter - når man får vist data på den rigtige måde, ser man sammenhænge, som man ellers ikke ville have opdaget, og jeg glæder mig til at vise kunderne, hvad KeepFocus' løsning egentlig kan. Det er meget mere end forbrugsdata til fordelingsregnskaberne - det er også dokumentation time for time, som tydeligt viser, hvis og hvornår et toilet begynder at løbe, brug af tørretumbler eller andre "tunge" apparater, og det er jo et effektiv værktøj til at få en fredelig dialog med beboerne, hvis de reagerer på deres forbrugsafregning. Derudover kan driftspersonalet bruge det samme system til at overvåge den overordnede bygningsdrift og finde lækager eller manglende afkøling på returvarmen, så det er en løsning, der scorer højt på virkelig mange parametre, smiler han. 

Karsten er 53 år og bor i Vipperød nær Holbæk med sin kone og deres tre katte. Vi håber, I vil tage godt imod ham, når han kigger forbi - og han siger ikke nej tak til en god kop kaffe, som gerne må være lidt stærk. 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Keepfocus A/S

Vejlsøvej 51, bygning O, 3. sal
8600 Silkeborg
Danmark
Keepfocus A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.094