23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Langarmet japaner renser den gamle dansk-tyske grænse op

Bramming-entreprenør bruger nyindkøbt Komatsu PC240SLF-11 gravemaskine til vedligeholdelse af den historiske Kongeå

Entreprenør Benny Andersen i Bramming i Sydvestjylland laver masser af naturgenopretning. Hans 25 medarbejdere og store entreprenørmaskiner sørger løbende for uddybning af søer, vandløb og større åer. Netop nu er Benny Andersen i gang med oprensning af en ikke-hvilken-som-helst å. Han stikker graveskovlen ned i Kongeåen og fjerner bundmateriale.

”Vores nye Komatsu PC240SLF-11 gravemaskine rækker 20 meter, og derfor er den ideel til at skabe ny dybde, når Kongeåen sander til. Men den kommer nu også til at tage sig af knapt så royale opgaver. Med den store rækkevidde er det oplagt at bruge maskinen også til mange af de andre uddybningsopgaver, vi har, og den kommer også til at lave mere almindeligt entreprenørarbejde”, fortæller Benny Andersen.

 

Historisk vingesus

Det er Esbjerg Kommune, der har kaldt Bramming-entreprenøren ud til at give Kongeåen en kærlig overhaling. Faktisk den gamle grænse mellem Danmark og Tyskland fra 1864 og frem til genforeningen i 1920. Så det er en langarmet japaner, der pynter op til 100 års jubilæum i den historiske og fredede Kongeå.

”Komatsu-importøren Scantruck har leveret maskinen med fuld GPS og alle de muligheder, det giver. Det regner jeg med, at vi skal føre os lidt frem på. Den avancerede styring vil utvivlsomt gøre os mere interessant som entreprenørfirma”, vurderer Benny Andersen.

Naturgenopretning er en specialitet for den sydvestjyske entreprenørvirksomhed, mens Benny Andersen Entreprenørfirma A/S tager sig nu også af en række andre opgaver, hvor de store maskiner er helt afgørende. Anlægsarbejder, vejprojekter og såvel store som små kloakopgaver er også en del af hverdagen for firmaet.

 

Ingen tillempninger

Komatsu-maskinen med den ekstraordinært lange gravearm har afløst en anden gravemaskine af et andet mærke. De langarmede Komatsu’er er imidlertid specielle ved, at den lange rækkevidde ikke er noget tillempet.

”Komatsu producerer som en af de eneste maskiner, der simpelthen er født med lang arm fra fabrikken. Det er helt standard, og derfor er der ikke behov for at ændre og justere for at få maskine og arm til at fungere optimalt sammen. Mens andre producenter er nødt til at ændre standard-maskiner for at tilpasse til en lang arm, har Komatsu simpelthen maskinerne som en del af programmet, hvor modelbetegnelsen er tilføjet et SLF for Super Long Front”, forklarer Key Account Manager Poul Erik Nielsen hos Scantruck A/S.

 

Scantruck A/S
Katkjærvej 5
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12485409
P nummer: 1003713224

Kontaktperson

EB
Else Bach
Marketingkoordinator
+45 96147103 else@scantruck.dk

Send til en kollega

0.062