23948sdkhjf

Holte Friplejehjem fejrer lukket råhus

| Medlemsnyhed | Indrykket af Jørgen Friis Poulsen a/s

Onsdag, den 3. november nåede byggeriet af Holte Friplejehjem en milepæl. Byggeriet er nu lukket med tag, og der er varme på hele bygningen. Det blev fejret med pølser til byggeledelsen og håndværkerne, og der var en god stemning.

Holte Friplejehjem opføres i totalentreprise for NREP. JFP er særligt stærke til pleje- og sundshedssektoren, og har sammen med operatøren, Altiden og NREP været med i projektudviklingen.

161.000 mursten
Skalmuringen af byggeriet er netop afsluttet. Det blev til 161.000 mursten og et virkelig flot arbejde af HMC Byg og Anlæg, som både arkitekter og bygherre har rost. Byggeriet er delt op i 6 klynger og den første klynge med 14 boliger har allerede nu fået etableret køkkener, gulve, fliser på badeværelser og malerarbejdet er i gang.

Læs også: Holte Friplejehjem følger tidsplanen trods corona krise

Fokus på livskvalitet og trivsel
Friplejehjemmet skal indeholde 72 plejeboliger med tilhørende haver og fællesarealer. Det bliver på ca. 5.720 m² og opføres i en attraktiv arkitektur med særligt fokus på livskvalitet, beboernes trivsel og  respekt for områdets udtryk. Ud over plejeboligerne etableres fælles servicefunktioner og kælder med omklædningsrum mv. Plejehjemmet opføres som en intelligent bygning, hvor kommunikations- og sikkerhedssystemer indgår som en integreret del af bygningen. Friplejehjemmet skal stå klar i maj 2021.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Jørgen Friis Poulsen a/s

Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning
Danmark
Jørgen Friis Poulsen a/s

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.109