Nye strammere krav til skimmelsvamp
Ny SBi-anvisning beskriver, hvordan bygninger undersøges for skimmelsvampevækst, og hvordan man efterfølgende vurderer, om indgreb er nødvendige. Et hovedbudskab i anvisningen er, at kravene til omfanget af skimmel-svampevækst strammes
Der findes mange forskellige måder og metoder til at undersøge for skimmelsvampe. Øjne, næse og byggeteknisk og mikrobiologisk viden kombineret med fugtmålere og fx tapeprøver, materialeprøver, aftryksprøver og luftprøver bruges til at svare på spørgsmålene: ’Er der for meget skimmel?’ og ’ Er indeklimaet sundhedsmæssigt tilfredsstillende?'
Der kommer løbende ny viden om både test- og analysemetoder og om de mange svampe-arter. På den baggrund har forskere ved instituttet BUILD ved Aalborg Universitet (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut) derfor, med hjælp fra en stor følgegruppe, skrevet: SBi-anvisning 274: Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering.
Anvisningen omhandler skimmelsvampevækst i bygninger og gennemgår, hvordan en undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampevækst i en bygning kan udføres. Den beskriver desuden årsager til, at skimmelsvampevækst opstår i bygninger og beskriver de vigtigste egenskaber for de hyppigst forekommende skimmelsvampe.
Strammere krav
For meget skimmelsvampevækst i boliger eller arbejdslokaler udgør et sundhedsproblem. Et af de store spørgsmål er, hvor meget skimmel der skal til, for at indeklimaet ikke er sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Det sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima er her udtryk for et indeklima, der ikke fører til gener og symptomer blandt langt de fleste af bygningens brugere hverken efter kort eller meget lang tids brug.
- Et hovedbudskab i den nye anvisning er, at kravene til omfanget af skimmelsvampevækst i det sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima strammes. Grænsen sættes fremover ved 0,06 m2 synlig vækst i en bolig på ca. 100 m2. siger professor Lars Gunnarsen, BUILD, Aalborg Universitet.
