23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt udløbshus med lav indbygningshøjde

Løsninger med lav indbygningshøjde er i høj kurs, og det er der flere årsager til. Nu udvider producenten Unidrain sit sortiment med et nyudviklet udløbshus med en højde på blot 69 mm.

Unidrain, der er kendt for de stilrene og elegante linjeafløb, har netop lanceret nyt udløbshus med ekstra lav indbygningshøjde samt en helt ny vandlås på 50 mm. Med en højde på 69 mm er det nye udløbshus tæt på 20 mm lavere end producentens eksisterende udløbshuse:

- Vi har udviklet en løsning, hvor byggehøjden er forbedret med næsten 20 mm, og det betyder faktisk en del inden for byggeriet. Det ekstra lave udløbshus og den dertilhørende vandlås medfører flere fordele på byggepladsen, hvor monteringen bliver både nemmere og hurtigere. Især renoverings- og ombygningssager kan nyde godt af en lavere afløbsinstallation, som er lettere at indbygge i et eksisterende gulv, fortæller Lasse Lyck, byggeteknisk ansvarlig hos Unidrain.

Lavere løsning – rigelig kapacitet
Med en vandkapacitet på 32 liter pr. minut placerer løsningen sig et godt stykke over minimumskravet på 24 liter pr. minut. Resultatet er en vandlås, der effektivt guider vandet ud af brusenichen, mens lugten holdes væk:

- Højden er optimeret mest muligt, så installationen i sidste ende bliver meget lav. Dette uden at gå på kompromis med funktionalitet og effektivitet. Dermed har vi optimeret løsningen i forhold til størrelse og samtidig bibeholdt alle fordele og en rigelig kapacitet, fortæller Lasse Lyck.

Udover at være VA-godkendt lever produktet op til alle gængse, danske normer, herunder BR18 inklusive SBi-anvisning 252 samt DS 432. Desuden imødekommer løsningen den vigtige europæiske norm EN1253 og er dermed godkendt i det meste af Europa.

Unidrain A/S
Ejby Industrivej 40
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26529255
P nummer: 1009016852

Kontaktperson

ABW
Anja Brøgger Winther
Marketing projektleder
+45 51413960 abw@unidrain.dk

Send til en kollega

1.227