23948sdkhjf

ISO 9001:2015 og EN 1090-1:2009+A1:2011 til Helge Bruhn A/S

| Medlemsnyhed | Indrykket af Helge Bruhn A/S

Helge Bruhn har arbejdet mod en ISO 9001:2015 for at etablere et system, der sikrer at de konstant udvikler sig og forbedre deres produktionsmetoder, til glæde for kunderne.

Smedevirksomheden Helge Bruhn blev etableret i 1967, og har i alle årene arbejdet på at følge med udviklingen. De står derfor i dag med en topmoderne maskinpark til at udføre deres arbejde og med en splinterny ISO-certificering i ledelsessystemet 9001:2015. Herudover har de også en EN 1090-1:2009+A1:2011 for bærende konstruktioner til bygninger som f.eks. bjælker, søjler, trapper, altaner og værn.

Det har taget noget tid, men har også været en god mulighed for at se processerne efter i dybden, optimere og sikre endnu bedre dokumentation og sporbarhed for kunderne. Administrerende direktør, Leif Mikkelsen uddyber:

”Da vi valgte at starte processen for at blive ISO9001 certificerede, var det for at etablere et kvalitetsledelsessystem med fuld sporbarhed, hvor dette ønskes. Et system hvor vi systematisk følger op på vores ordreafvikling, og de udfordringer der er i en fremstillingsvirksomhed. Vi ved, at vi kommer til at lave fejl, men med ISO9001 kvalitetsledelsessystemet får vi en systematisk registrering af vores udfordringer og udfører en evaluering med ambitionen om at blive bedre og mere effektive. Vi stræber ikke efter en ”0-fejl” kultur, det er i vores optik urealistisk, men vi vil gerne vide hvor vi kan blive bedre.”

Certificeringerne spiller en vigtig rolle for en moderne virksomhed, der konstant ønsker at forbedre sig selv og levere de bedst mulige produkter til kunderne.

”Med EN 1090 og ISO 9001 demonstrerer vi, at vi arbejder systematisk med forbedringstiltag, og vi håber naturligvis også, at det vil forbedre vores evne til og mulighed for at tiltrække og fastholde kunder; også gerne nogle af de større kunder,” lyder det fra Leif Mikkelsen.

Se mere om, hvad Helge Bruhn tilbyder her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Helge Bruhn A/S

Ellegaardvej 13
6400 Sønderborg
Danmark
Helge Bruhn A/S

Send til en kollega

0.125