Befugtningens betydning for luftkvaliteten og sundheden blandt medarbejdere blev allerede diskuteret tilbage i 1937, men den dag i dag er luftfugtigheden stadig tilsidesat, når luftkvaliteten og indeklimaet skal vurderes.

I en gennemgang af de seneste forskningsresultater fastslår forsker Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at luftfugtigheden bør indgå på lige fod med rumtemperatur og ventilation, når luftkvaliteten skal vurderes i kontormiljøer, institutioner og boliger. 

Luftkvalitet hænger også sammen med luftfugtighed

Luftfugtigheden er en overset faktor i forhold til at opretholde et godt indeklima, og alt for tør luft har en række negative konsekvenser for de personer, der opholder sig i rummet. Hos Condair anbefaler vi, at man opretholder en kontrolleret luftfugtighed mellem 40-60 procent.

Peder Wolkoff peger blandt andet på, at for tør luft har negativ effekt på øjnene, luftvejen og stemmebåndet, såvel som arbejdsproduktiviteten og koncentrationsevnen forværres af en lav luftfugtighed. I stedet peger Peder Wolkoff på, at luftfugtigheden bør kontrolleres i samspil med ventilation og temperaturen:

”En kontrolleret mængde af fugt i luften indenfor har en gavnlig indflydelse på luftkvaliteten på kontorer, men luftfugtigheden er et overset parameter, når vi taler om indeklimaet. Ved fx at øge luftfugtigheden vil der blandt andet være den positive effekt, at arbejdsproduktiviteten stiger, da blandt andet tørre øjne og dermed træthed i øjnene mindskes”, udtaler Peder Wolkoff.

Hertil peger forskningen på, at virus som influenza og forkølelse, som oftere forekommer i de kolde måneder, får mere gunstige forhold for at overleve og smitte ansatte under for lav luftfugtighed. Der er altså en række trivsels- og sundhedsmæssige udfordringer forbundet med en lav luftfugtighed. 

 Besøg vores hjemmeside, hvis du har brug for mere viden om tør lufts betydning for indeklimaet.