23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mere end 100.000 sække Alfix støbemasse til ét projekt

I Farum har Alfix de seneste 14 måneder deltaget sammen med Skov Gruppen i en stor renoverings-byggesag – Farum Midtpunkt.

Til de 18500 m² gangstrøg i byggeriet i hovedstadsområdet er der anvendt hele 103.399 stk. 20 kg sække af den hurtighærdende støbemasse Alfix Planemix 80. De mange sække er anvendt til pudslag for det efterfølgende system til flisemontering med Alfix.

Gode produkter og velfungerende logistik

Claus Willumsen, der er Skou Gruppens projektleder på projektet udtaler om samarbejdet med danske Alfix:
”Alfix produkterne holder, systemet er stærkt, logistikken har været perfekt – det virker bare. Alle omkring projektet er meget tilfredse, og vores løbende dialoger med Alfix medarbejderne har været effektive og yderst konstruktive. Der har absolut været kompetent og tilfredsstillende service hele vejen”.

Projektlederen fortæller videre om enkelte detaljer som underbygger robustheden i samarbejdet:
”Sammen med Alfix laboratoriet fik vi finjusteret produktrecepten på støbemassen, så den reagerede præcist som ønsket i forhold til såvel sommer- som vinterbyggeri (åbentiden på produktet). Derudover kan jeg helt ærligt sige, at der praktisk talt ingen tørkerevner har været i Alfix PlaneMix 80. Det er flot, når vi taler om så stor en opgave. Endelig vil jeg fremhæve, at de 2 ugentlige leverancer til vores byggeplads-værksted har været snorlige. Det hele er bare kørt optimalt. Jeg har også hørt fra bygherrerådgiveren, at de har været virkelig tilfredse med byggeriet, hvilket igen er et bevis på det gode resultat”.

Taknemmelighed i Alfix
”Samarbejdet har været virkelig godt, og det er bestemt rart at modtage den positive feedback fra Skov Gruppen. Vi er meget taknemmelige”, siger Carsten Vejleby, salgskonsulent i Alfix for København.
Alfix konsulenten var den direkte kontaktperson for Skov Gruppen og var i løbende tæt koordinering ift. ordrer og teknisk support. At der har været tale om et projekt med særligt krævende forhold vidner denne beretning fra Alfix konsulenten om:

”De 18500 m² pudslag i 65mm tykkelse blev anvendt til gangarealerne gennem hele bygningen. Skov Gruppen havde fra kl. 08.00 til 16.00 at arbejde i hver dag, herefter skulle alle flader være gangbare, så beboerne igen kunne komme ind i deres lejligheder via gangarealer. Produkterne skulle være hurtigtørrende, men støbemassen skulle også have lang åbentid. PlaneMix 80 skulle nemlig kunne pumpes op fra P-kælderen til stueetagen. Afhængigt af årstiden finjusterede Alfix laboratoriet PlaneMix 80 recepten til en sommer- eller vinterudgave, så åbentiden fungerede for håndværkerne trods lave eller høje temperaturer. Det nære og stærke samarbejde gav virkelig resultater”, siger Carsten Vejleby.

Tryghed udvider samarbejdet

På spørgsmålet om, hvordan projektlederen fra Skov Gruppen ser perspektivet i et fremtidigt samarbejde med Alfix, lyder det:
”Perspektivet er meget lyst. Vi har allerede valgt at gå med Alfix til Frederiksberg Svømmehal, hvor vi sammen skal renovere et af hovedstadens store, stolte og gamle bassiner. Også her følger jeg mig tryg ved at samarbejde”, fortæller Claus Willumsen.

Andre Alfix produkter i projektet:
System til flisemontering: Alfix CombiQuickFix (hurtighærdende fliseklæber) og Alfix QuickFuge 8 premium (hurtighærdende fuge) i farven antracitgrå.

Om Farum Midtpunkt og Skov Gruppen:
Farum Midtpunkt har siden dets opførelse været kendt for sin terrassehus-arkitektur af modernistisk karakter. I dag har byggeriet ca. 4000 beboere, og der er tale om et alment boligbyggeri fra 1970.
Skov Gruppen er en toneangivende hoved- og totalentreprenør for professionelle kunder i Storkøbenhavn. Virksomheden udfører desuden store tømrer-, snedker- og mureropgaver.

Alfix: En dansk familieejet producent fra 1963 - stadig med produktion i Kolding. 

 Foto 1 - Kilde: Rambøll Danmark. Foto taget ifm. Rambøll landskabsprojekt i Farum Midtpunkt.

Alfix A/S
H.C. Ørsteds Vej 13
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76443815
P nummer: 1002490974

Kontaktperson

ABT
Anders Bertelsen Toft
Marketing projektleder
abt@alfix.dk

Send til en kollega

0.094