23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Løwener i Glostrup søger erfaren reservedelsekspedient

til vores afdeling for entreprenørmateriel

Løwener i Glostrup søger erfaren reservedelsekspedient med branchekendskab til vores afdeling for entreprenørmateriel

V. Løwener A/S råder over et af markedets bredeste og kvalitetsmæssigt førende programmer af entreprenørmateriel samt to moderne værksteder i Glostrup og Stilling v/Skanderborg, hvor vi udøver vores ekspertise i reparation og vedligeholdelse af feje- og entreprenørmaskiner, bl.a. minigravere, komprimerings- og asfaltmateriel. Vi holder såvel egne som fremmede fabrikater perfekt kørende, opgaverne løses dels på værkstederne og dels hos kunderne, og vi er kendt for vores rettidige og præcise opgaveløsninger – herunder en professionel og kundevenlig reservedelsekspedition.

Salgsdivisionen i sin helhed
Løweners Division for Entreprenørmateriel (EM) har 6 kørende sælgere, en salgsadministration med 3 ansatte, en serviceorganisation med i alt 12 serviceteknikere og et reservedelsteam på 5 personer. EM omsætter for godt 185 mio. DKK om året. Vores producenter befinder sig i Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien og Japan. Vi kommunikerer med producenterne på engelsk.

Opgaverne
Din primære funktion bliver at fungere som det logistiske bindeled i vores reservedelsforretning, hvor du skal hjemtage og ekspedere/udlevere rette dele til rette tid. Du skal løse opgaverne i et tæt samarbejde med dine kolleger i reservedelsafdelingen, værkstedspersonalet, de udekørende sælgere – og ikke mindst – Løweners mange kunder.

Faglighed og erfaring
Du har solidt branchekendskab fra auto- eller entreprenørbranchen og flere års erfaring fra lignende stilling i et travlt salgsmiljø med fokus på kunder og kvalitetsløsninger. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, ligesom du er fortrolig med IT. Vi anvender bl.a. Office-pakken og NAV-systemet.

Personlige kvalifikationer
Du er udadvendt, robust og selvstændigt tænkende. Du er en ildsjæl, som brænder for kunder og salg, og du går gerne lige det ekstra skridt. Du fungerer også godt i teams, da vi har stort fokus på samarbejde på tværs af organisationen. Din kommunikationsform er åben, ligefrem og tillidsvækkende. Du er en positiv og hjælpsom kollega med godt humør og fin situationsfornemmelse.

Arbejdspladsen
Vi tilbyder en arbejdsplads i en velkonsolideret og velrenommeret dansk virksomhed i vækst. Vi følger princippet ”frihed under ansvar”, og du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vejen fra tanke til handling er kort. Vi gennemfører dét, vi har besluttet.

Henvendelse
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte reservedelschef Finn Østergaard på tlf.nr. 4320 0396. Skriftlig ansøgning med CV sendes til specialkonsulent Gurli Andersen på e-mail ga@loewener.dk senest tirsdag 1. september 2020. Husk at skrive ”ansøgning reservedelsekspedient” i emnefeltet.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter selvfølgelig på den rette.

Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387
P nummer: 1003120068

Send til en kollega

0.08