23948sdkhjf

Vælg trægulve til dit byggeri og opnå DGNB-point

| Medlemsnyhed | Indrykket af Træinformation

TRÆfakta 15 Trægulve – DGNB-certificering er en anvisning på, hvordan man forholder sig til brugen af trægulve i forbindelse med DGNB-certificering af et byggeri og de forskellige krav, der er forbundet hermed.

Fokus på bæredygtighed er nødvendig for fremtidens byggeri, og bæredygtighed står højt på både befolkningens og politikernes dagsorden. Da gulve er en væsentlig overflade i alle bygninger, er det vigtigt, som baggrund for at vælge materiale og opbygning, at kende til alle aspekter vedrørende bæredygtighed. DGNB-certificeringsordningen kan anvendes som redskab til at belyse disse aspekter og foretage det rigtige valg, idet gulve har indflydelse på tildelingen af point i en del forskellige såkaldte kriterier.

I TRÆfakta 15 beskrives det, hvordan man planlægger implementeringen af trægulve i DGNB-processen, og hvem der gør hvad i certificeringsforløbet. Vi gennemgår DGNB-kriterierne, som valget af trægulve har indflydelse på, og hvad der skal til for at opnå point i kriterierne.

TRÆfakta 15 giver en generel gennemgang af, hvad DGNB er, og hvordan en certificeringsproces foregår. Ansvarsområder for bygherre, DGNB-konsulent/-auditor, projekterende, udførende og leverandør er samlet i Aktører og ansvar, så hver enkelt aktør kan danne sig et overblik over, hvad de for ventes at bidrage med. I Trægulve i DGNB-kriterier gennemgås de DGNB-kriterier, hvor trægulve har indflydelse på tildelingen af point.

De efterfølgende afsnit henvender sig til henholdsvis de projekterende, udførende og leverandører og gennemgår, hvad der skal fremgå af udbudsmateriale, kvalitetskontrol og hvilken dokumentation, der er nødvendig for DGNB-certificeringen.

TRÆfakta 15 henvender sig til både bygherrer, projekterende, udførende samt til leverandører og producenter af trægulve. Alle aktører, der har en rolle i DGNB-certificeringsproceduren.

TRÆfakta 15 indgår i en TRÆfakta-gulvserie af branchevejledninger, som er udarbejdet af Træinformation for Det faglige forum for trægulve og bygger videre på branchestandarderne i Træhåndbøgerne

”TRÆ 63 Trægulve – Valg og vedligeholdelse” og ”TRÆ 64 Trægulve – Lægning”.

› Læs TRÆfakta 15 Trægulve – DGBN-certificering


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Træinformation

Lyngby Kirkestræde 14
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Træinformation

Send til en kollega

0.094