23948sdkhjf

Ajour System A/S opruster med ny salgsdirektør

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajour System a/s

Ajour System A/S har ansat Michael Schwartz som ny salgsdirektør med ansvar for ledelse og udvikling af virksomhedens salgsarbejde og internationale ekspansion med særligt fokus på de Nordiske og Baltiske lande samt Tyskland og Polen.

Michael kommer fra en stilling som Sales Director hos BIMObjects AB og har en livslang og stor erfaring med BIM og digitalisering i bygge- og ejendomsbranchen.

Michael Schwartz tiltræder stillingen 1. juni 2020.

Stillingen bliver et tæt samarbejde med CEO Rene Mortensen om den fortsatte udvikling og drift af virksomheden. Rene Mortensen fortsætter uændret i sin rolle som ejer og CEO med styrket fokus på strategisk udvikling af virksomhedens produkt portefølje, partnerskaber og internationale strategi.

Michael Schwartz kommer fra en stilling som Sales Director i BIMObjects AB med ansvar for de Nordiske lande, Holland, Polen og Storbritannien og har solid faglig og international erfaring med salg af løsninger til byggebranchen i Nordeuropa. Netop den erfaring er et vigtigt led i Ajour Systems fortsatte internationale vækst og succes, som virksomheden har oplevet de seneste år.

Rene Mortensen udtaler:

“Som et led i vores vækststrategi med stor fokus på den internationale ekspansion er jeg rigtig glad og stolt over, at vi nu har muligheden for at ansætte Michael. Jeg er sikker på, at Michael med sit store kendskab til markedet og ikke mindst hans erfaring og evne til at lede og motivere en salgsorganisation, vil bidrage meget positivt til at løfte os, så vi når vores strategiske målsætning”.

“Jeg glæder mig meget til samarbejdet, og til sammen med Ajour Systems mange dygtige medarbejdere at kunne bidrage til at videreføre og udbygge den positive udvikling, Ajour System har opnået gennem de sidste mange år på markedet. Ajour System er en moderne, veldreven og respekteret virksomhed i markedet med tilfredse kunder. Jeg er både glad og stolt over at få muligheden for at bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling,” udtaler Michael Schwartz.

“Ajour Systems løsninger bidrager væsentligt til kundernes effektivitet og kvalitet i såvel projekteringen, udbud og licitation samt udførelse og drift. En meget komplet portefølje af stærke løsninger, som jeg glæder mig til at repræsentere”, fortsætter den nye salgsdirektør.

Om Ajour System A/S

Ajour System hjælper virksomheder inden for bygge- og ejendomsbranchen med at øge virksomhedens og projektets effektivitet ved at strømline og mobilisere kommunikationen og dokumentationen. Ved hjælp af en platform, der samler alle informationer, minimeres byggefejl, forsinkelser og kommunikationsfejl, hvilket både sikrer kunderne en bedre kvalitet og ikke mindst en bedre bundlinje.

Ajour System er en af pionererne i branchen og startede allerede i 2009. Vi begyndte at udvikle vores software ud fra et behov om at effektivisere byggeprocessen og samtidigt spare tid på administrativt kontorarbejde. Og derfra voksede ideen og produktsortimentet.

For mere information kontakt:

Rene Mortensen
CEO
Mobil:+45 20 56 04 88
Email: rem@ajoursystem.com

Michael Schwartz
Sales Director
Mobil: +45 40 78 04 71
Email: ms@ajoursystem.com

Ajour System A/S
Sanderumvej 16b
DK-5250 Odense SV
Tlf: +45 70 20 04 09

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajour System a/s

Sanderumvej 16B
5250 Odense SV
Danmark
Ajour System a/s

Send til en kollega

0.11