23948sdkhjf

Ny direktør ved roret

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ventisol a/s

Efter godt 8 år i direktørstolen

har Leo Brander valgt at give stafetten videre. Leo Brander er dog stadig tilknyttet virksomheden, men nu som sælger. Stafetten er blevet grebet af Kim Jørgensen, der med sig i tasken har sammenlagt 22 års erfaring fra vinduesbranchen, både som tømrer, konstruktør og senest som projektleder hos Krone Vinduer.

Ventisol a/s blev i efteråret 2019 kåret som en af region Nordjyllands Succesvirksomheder 2019 og fik samtidig overrakt bæredygtighedsprisen. ”Så det er en sund og succesrig virksomhed, jeg overtager styrepinden for,” udtaler Kim Jørgensen og fortsætter ”og jeg glæder mig til at komme godt i gang og til at stå i spidsen for de meget engagerede medarbejdere, som alle sammen har bidraget til, at Ventisol a/s er en god og sund virksomhed.”

Samtidig med direktørskiftet har Jan Lunde fra Brønderslev overtaget 100 % af aktiebeholdningen, og han er også beskæftiget som salgschef i virksomheden.

Kim Jørgensen blev af de administrative medarbejdere hos Ventisol a/s hilst velkommen den 1. maj 2020, mens alle medarbejdere deltog i en lille sammenkomst den 7. maj 2020, hvor der både blev sagt farvel og på gensyn til Leo Brander og goddag og velkommen til Kim Jørgensen - selvfølgelig på behørig afstand.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ventisol a/s

Nordre Ringvej 9
9760 Vrå
Danmark
Ventisol a/s

Billeder & videoer

Jan Lunde, Kim Jørgensen, Leo BranderKim Jørgensen er allerede godt i gang

Send til en kollega

0.125