23948sdkhjf

BaseCamp Lyngby – første 144 boliger afleveret

| Medlemsnyhed | Indrykket af Jørgen Friis Poulsen a/s

Max Boegl-JFP JV har afleveret de første 144 af i alt 786 boliger i Lyngby.

BaseCamp entreprisen løses i joint venture mellem Max Bögl og JFP og tidsplanen følges. Pladsen kører næsten på fuld styrke trods coronakrisen.

Allerede i starten af marts blev der på byggepladsen i Lyngby iværksat en række tiltag for at mindske risikoen for spredning af Covid-19.

Det har båret frugt. Både JFP, Max Bögl og underentreprenørerne har været i stand til at holde produktionen kørende, og det er rigtig glædeligt.

Afleveringen forløber planmæssigt
Tidsplanen som blev aftalt i sommeren 2019 følges, og BaseCamp Student er nu i gang med egen aptering. Alle boliger møbleres med seng, skrivebord, stol og køkken, så beboerne nemt og hurtigt kan flytte ind. Over de kommende 2 måneder vil de resterende ungdomsboliger blive færdige og overdraget.

Samtidig med færdiggørelsen og afleveringen af boligerne fortsætter indretningen af det store, runde fælleshus, som ligger i midten af bebyggelsen. Fælleshuset indrettes med fitness, biograf, gaming room, bibliotek, cafe mv.
Udenfor indrettes beachvolley- og parkour bane, og på taget fungerer den anlagte sti som jogging- og vandreområde med en fantastisk udsigt over de grønne områder og Lyngby Sø.

BaseCamp Lyngby
BaseCamp Lyngby er et enormt byggeri på 41.150 m², der med sin utraditionelle arkitektur og fokus på bæredygtighed skal være med til at styrke Lyngbys ambition om at blive et af Nordeuropas største centre for viden og kreativitet. Her bliver 639 ungdoms- og kollegieboliger, 69 gæsteboliger, 48 seniorboliger og 30 udlejningsboliger snart færdige. Det 2.700 m² store runde fælleshus, bliver det sociale omdrejningspunkt for beboerne  og der bliver anlagt et 8.100 m² stort grønt tag, som udlægges som friareal med offentlig adgang. Projektet står klar til de studerende til August 2020.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Jørgen Friis Poulsen a/s

Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning
Danmark
Jørgen Friis Poulsen a/s

Send til en kollega

0.157