23948sdkhjf

DMJX Campus Katrinebjerg afleveret

| Medlemsnyhed | Indrykket af Jørgen Friis Poulsen a/s

JFP a/s er stolte over at have afleveret den topmoderne uddannelsesinstitution, DMJX Campus Katrinebjerg i Aarhus. FEAS er bygherre og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan nu som lejere flytte ind i den knap 12.500 m² store bygning.

Ibrugtagningstilladelse i sidste øjeblik
Den 3. april kl. 12.00 var der afleveringsforretning, og kl. 12.08 kom ibrugtagningstilladelsen. Det var nervepirrende og ovenpå nogle hektiske dage, var forløsningen stor. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan nu gradvist flytte ind efter påske.

Helt nyt erhvervsområde i Aarhus
DMJX Campus Katrinebjerg er det første store byggeri i den nye lokalplan for Katrinebjerg i Aarhus. Bygningen ligger tæt op af et nyt Campus-strøg og har offentlig udkigspost på taget. Fremtidens journalister og borgere kan derfor skue ud over byen og bl.a. finde Aarhus Universitet i tæt fugleflugtslinie.

Sky af viden
Det arkitektoniske udtryk på byggeriet er unikt og byder på skyen, mellemrummet og landskabet. Landskabet er teglbasen beliggende i niveau 0 med indgangsparti og stort samlende atriumtorv. Landskabet er beklædt med gule teglsten, som kendetegner Aarhus Universitet, og mellemrummet indeholder auditorier, studiefaciliteter, undervisningslokaler mv. og er beklædt med transparent glas, der får bygningens øverste del, ”skyen” til at svæve over læringslandskabet.

Når Journalisthøjskolen flytter fra Skejby, skal området med den gamle skole omdannes til et nyt bykvarter: Tre teams konkurrerer om 350 boliger med fællesskabet som omdrejningspunkt

Medlemsnyhed

Indrykket af
Jørgen Friis Poulsen a/s

Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning
Danmark
Jørgen Friis Poulsen a/s

Send til en kollega

0.125