23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny praktisk skærmindstilling til populær lagtykkelsesmåler

Aflæs måleresultater selv i skarpt sollys

Strenometers populære lagtykkelsesmåler model 456C har fået tilføjet et ekstra trin under indstilling af skærmens lysstyrke, som nu kan gøres ekstra kraftig.

 De fleste har oplevet at det kan være svært at se hvad der står på en skærm, fx på telefonen, når man befinder sig udenfor i skarpt sollys. Samme oplevelse har nogle brugere haft med lagtykkelsesmåler model 456C. Producenten Elcometer Ltd. har lyttet til brugernes feedback og har på den baggrund genudviklet instrumentets firmware så skærmen nu kan gøres endnu nemmere at aflæse i stærkt sollys – ideelt til arbejde i marken.

 Det betyder i praksis at lagtykkelsesmåleren har fået tilføjet et ekstra menupunkt under den manuelle indstilling af skærmens lysstyrke, og hvor der før var 6 niveauer, er der nu 7.

 Man skal være opmærksom på at det kraftige lys i niveau 7 bruger ekstra batteri; men der er stadig batteri nok til i hvert fald 5 timers kontinuerlig brug, og det rækker i de fleste tilfælde snildt til en hel arbejdsdag hvor man ofte ikke vil have funktionen slået til konstant. Det nye lysstyrkeniveau påvirker ikke standardindstillingen, og der bruges ikke mere batteri så længe skærmen er indstillet til niveau 1 til 6.

 Den nye indstilling fås som firmwareopdatering og vil i fremtiden være standard i lagtykkelsesmåler 456C.

Strenometer ApS
Kongevejen 213
2830 Virum
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73217717
P nummer: 1002395360

Kontaktperson

MS
Mads Strenov
Direktør
ms@strenov.dk

Send til en kollega

0.079