23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

BASE Erhverv holder reception i nyt domicil i Roskilde

BASE Erhverv as, landsdækkende entreprenør-virksomhed med hovedkontor i Horsens og afdeling i Roskilde, har fået mere plads i Roskilde efter flytning fra Havnevej i centrum til Lykkegårdsvej 17 i bydelen Trekroner.

BASE Erhverv as oplever kontinuerlig vækst, og vinder fortsat spændende opgaver over hele landet. Derfor søger Roskilde-afdelingen aktuelt 2 dygtige og engagerede medarbejdere – en projektleder og en byggeleder. Og fredag den 20. marts kl. 13-17 er der reception i det nye domicil i Roskilde.

For to år siden blev Rasmus Mørk Heiberg, 49 år, ansat som regionsdirektør. Og siden da har BASE Erhverv as i Roskilde bl.a. bygget Fællesmagasin på 8.000 m2 for Københavns Kommune, en skøjte-træningshal i Herlev på 2.500 m2, og har lige underskrevet totalentreprise kontrakt på Gymnastik-kens Hus på 1.700 m2 i Kokkedal. Og flere projekter er på bedding i den travle entreprenør-virksomhed.

BASE Erhverv as, Roskilde har siden afdelingens etablering bygget erhvervsprojekter for i alt 15.775 m2 – og desuden opført ny ringmur til Anstalten ved Herstedvester. Udover Fællesmagasinet og Skøjte-træningshallen, har BASE Erhverv as udført erhvervsbyggeri for Tyretrust A/S i Brøndby, Super Dæk Service i Glostrup, GLS i Taastrup, en ny portvagt og lagerhal for Anstalten ved Herstedvester samt udført projekter for Post Danmark A/S og Brøndby Boligselskab.

BASE Erhverv as blev etableret i 2003, og opfører erhvervsbyggeri i hoved- og totalentreprise i hele landet. Virksomheden er en del af en større organisation med Dansk Boligbyg og Ejendomsudvikling Danmark som søsterselskaber.

BASE Erhverv er certificeret som ”Great Place to Work” og modtog i 2019 virksomhedens tredje Gazelle.

Nu skal det hele fejres, og derfor inviterer BASE Erhverv as til Reception fredag den 20. marts fra kl. 13.00 til 17.00 i det nye domicil på Lykkegårdsvej 17, st., 4000 Roskilde.

Ved samme lejlighed bliver der mulighed for at hilse på medarbejderne fra søsterselskabet Dansk Boligbyg a/s, der også er flyttet fra Havnevej i Roskilde til nyt domicil på Lykkegårdsvej 17, Roskilde – nemlig op på 1. sal.

https://baseerhverv.dk/c/nyheder/velkommen-i-roskilde


Billedtekst:

Den landsdækkende entreprenør-virksomhed ledes af adm. direktør Klaus Rønslev (tv), Horsens, og af regionsdirektør Rasmus Mørk Heiberg, (th). De glæder sig til sammen med medarbejderne at byde velkommen til en Reception i det nye Roskilde-domicil fredag den 20. marts fra kl. 13 til 17.

 

BASE Erhverv A/S
Erhvervsbyvej 11, 2.
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10126711
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078