23948sdkhjf

Karrieredage styrker relationen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Brødrene Dahl A/S

Hos Brødrene Dahl er der ekstra travlt i HR, hvor et nyt hold elever skal findes. Hvert år er virksomheden synlige på karrieredage rundt om i landet, for at møde kommende kolleger og elever.

Karrieredage er en høj prioritet for Brødrene Dahl, og giver virksomheden mulighed for at møde elever i andre rammer. Karrieredage på Handelsskolen U/Nord og Tietgen Karrieredag er blot nogle af de steder hvor Brødrene Dahl har deltaget. Her havde virksomheden mulighed for at møde unge som søger elevplads fra EUD- og EUX-uddannelserne.

”Vi deltager i karrieredage, fordi vi gerne vil i dialog med de unge. Ofte er der mange spørgsmål forbundet med et karrierevalg og derfor er det vigtigt at være synlige og fortælle eleverne om hvilke muligheder der er hos Brødrene Dahl. Det er samtidig givende at tale med de unge, som giver os viden om hvad der optager dem, og hvordan de ser verden – det er en viden vi kan bruge i vores videre udvikling." Forklarer Rekrutteringskonsulent Stine Johnsen.

Elever spiller en central rolle i Brødrene Dahls udviklingsstrategi, hvor grossisten vil være selvforsynende med nye medarbejdere.

”Eleverne er livsnerven til at besætte ledige stillinger i Brødrene Dahl og sikrer, at vi har adgang til veluddannet arbejdskraft i en tid, hvor der er mangel på ledige hænder. Vi har gennem mange år investeret i uddannelse af elever og i år er ikke en undtagelse, hvor et nyt hold elever skal findes. Vi forsøger at være synlige dér hvor det giver mening og karrieredage giver os mulighed for at være synlige på anden vis. Samtidig kan vi mærke at det styrker relationen og at der sker en stigning af ansøgninger efter hver karrieredag, så det er bestemt givende for os,” afslutter Stine.

 

-MKR


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Brødrene Dahl A/S

Park Allé 370
2605 Brøndby
Danmark
Brødrene Dahl A/S

Send til en kollega

0.125