23948sdkhjf

Regionshospital Nordjylland i Hjørring: Nyt Kvinde-Barn Hus

| Medlemsnyhed | Indrykket af arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Det nye Kvinde-Barn Hus danner med sine 7.500 m² fordelt på fire etager de tidssvarende og imødekommende rammer for patienter, pårørende og personale på den nye føde- og børneafdeling på Hjørring Sygehus.

Kvinde-Barn Huset er beliggende i hjertet af det eksisterende hospital og placeret som to U-formede tilbygninger på henholdsvis nordlig og sydlig side af den forbindelsesbygning, der går mellem medicinerhuset og sengebygningen. Tilsammen danner de to tilbygninger en karré, der i midten indrammer et stort, lyst og grønt gårdareal med frit udsyn fra alle afsnit.

Det nye store hus rummer en Afdeling for Børn og Unge samt en Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel, og de nye tilbygninger skaber med sin kapacitet og centrale placering på sygehuset en øget fleksibilitet og funktionalitet samt kortere afstande afdelingerne imellem, hvilket sikrer et effektiviseret flow og optimerede rammer for hverdagen på sygehuset.

Ved ankomst kan sygehuset virke lukket om sig selv, hvorfor en del af byggeprojektet også har beståt i at åbne sygehuset mere op til Bispensgade. Der er blevet etableret to nye indkørsler, der fører op til en ny hovedindgang, med adgang fra både nord og syd og med parkerings- og vendemuligheder på begge sider. Ydermere er der etableret ekstra p-pladser til patienter og pårørende, hvor behandlerbygningen er i dag.

Det nye Kvinde-Barn Hus blev indviet d. 1. februar 2020, hvor interesserede fra nær og fjern deltog i åbningen af huset. 

Projektet er udviklet i samarbejde med arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD, C.C. Contractors, Creo Arkitekter, Egebjerg By & Landskab og Midtconsult.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Gasværksvej 30C, 2. sal
9000 Aalborg
Danmark
arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Send til en kollega

0.109