23948sdkhjf

Alfix er hovedsponsor for flisemurerfaget for 10. år i træk

| Medlemsnyhed | Indrykket af Alfix A/S

Bella Centeret i København slår torsdag d. 16.1.2020 dørene op for endnu et stort DM i SKILLS arrangement. Danske Alfix har siden 2011 været tro partner med flisemurerne, og det gentager sig igen i år.

DM i Skills er det store årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Ca. 300 unge deltager og kæmper indenfor forskellige stole og spændende fag om at blive landets bedste håndværker.

"Som dansk familieejet producent ser vi stor værdi i at fortsætte vores mangeårige engagement for flisemurerfaget her i landet. Ligesom tidligere har samarbejdet også et internationalt sigte, da vi også støtter faget ved både EM og VM i SKILLS", siger Anders Bertelsen Toft, direktør (CCO) i Alfix. 

Sponsoratet er både af økonomisk og materialemæssig karakter. Til flisemontering ved DM i SKILLS anvendes Alfix LetFix fliseklæber og til fugning den nye forbedrede Alfix UniversalFuge – CeraFill 10 i farverne koksgrå og lysegrå.

Støtte med mening

Ifølge direktøren er støtten både funderet i et kommercielt sigte samt et ønske om at gøre en forskel for faget.

"Vi engagerer os naturligvis med et vist håb om, at endnu flere danske murere også vil støtte os som én af de ganske få tilbageværende danske familieejede virksomheder på vores produktområde. Men sponsoratet blev også startet tilbage i 2011 med det klare ønske at støtte et tiltrængt fokus på erhvervsuddannelserne. Vi har heldigvis stolte håndværksmæssige traditioner her i landet, og dem skal vi værne om. De mange dygtige håndværkere som bygger dagens Danmark fortjener lokale samarbejdspartnere, som støtter dem på rejsen gennem mange år", siger Anders Bertelsen Toft. 

DM i erhvervsuddannelserne finder sted den 16. – 18. januar i Bella Center København, og der er gratis adgang for alle.

Vi ønsker alle de dygtige unge flisemurere og trænere held og lykke, og vi glæder os til at følge konkurrencen i København!

Foto: Her ses de unge murer- og flisemurer deltagere i forbindelse med et træningsophold på EUC Nord i Hjørring. 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Alfix A/S

H.C. Ørsteds Vej 13
6000 Kolding
Danmark
Alfix A/S

Send til en kollega

0.127