23948sdkhjf

Optimeret lysløsning til de danske byggepladser

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Ajos a/s har investeret i en ny type teleskoplysmaster, der er lettere, billigere og mere fleksible end klassiske lysmaster.

Den begrænsede mængde dagslys i efteråret og om vinteren er en udfordring for alle danske byggepladser. Derfor spiller midlertidige lysinstallationer en væsentlig rolle i at holde effektiviteten oppe og sikre fortsat fremdrift.

Traditionelle lysmaster med et betonfundament har løst problemerne i mange år, men de er meget stationære på grund af deres vægt. Udlejningsvirksomheden Ajos A/S er gennem flere år leveringsdygtige i lysmaster på 6-24 meter, og de monteres - alt efter deres højde - på et betonfundament, der vejer mellem 1,5 tons og 10 tons.

Ønsker man til gengæld en mere fleksibel løsning, har Ajos nu indkøbt en ny type mobile teleskoplysmaster, som kan blive op til seks meter høje. Ved hjælp af enkle fastspændingsbeslag er højden 100 procent variabel mellem 2-6 meter, og den helt store fordel er fundamentløsningen.

- Ballast på de nye master består af gummiklodser, som man kender dem fra midlertidige skilte ved vejarbejde. De er væsentlig nemmere at håndtere end betonfundamenterne, og der kan hurtigt tilføjes flere klodser, hvis eksempelvis vindforholdene gør det nødvendigt, siger Jan Frandsen, sektionsleder for Midlertidige Installationer i Ajos A/S.

- Hvor det tidligere krævede en lastbilkran at fragte og håndtere betonfundamenterne, kan den udgift nu helt undværes. Én montør kan have det hele med i bilen og sætte masterne op på kort tid. Når de er foldet sammen, er de så små, at de næsten kan være i en stationcar, siger Jan Frandsen.

Den lettere håndtering sparer meget tid for montøren og dermed også for kunden. Hver af masterne vil typisk blive udstyret med tre 200 Watt projektører, der hver især har en lysstyrke på 20.000 lumen. De tilkobles nemt og enkelt den eksisterende byggestrøm på pladsen.

- Antallet af lysmaster på en byggeplads varierer selvfølgelig ud fra de forskellige behov. Nogle har 6-10 master pr. byggeplads, mens andre har en enkelt lysmast, som flyttes rundt ofte. Som erfaren byggepladsleverandør rådgiver vi naturligvis kunderne om de mulige løsninger, siger Jan Frandsen.

Ajos modtog første levering af de nye lysmaster fra den tyske producent i november i år, og efterspørgslen fra den danske byggebranche er allerede markant.

- De nye master går allerede som varmt brød. Vi har gennem et stykke tid ledt efter denne type master, der selvfølgelig kunne løse belysningsopgaven, og som samtidig var meget mere fleksible end de traditionelle løsninger. Byggebranchen har allerede opdaget vores nye lysmaster, og det er vi naturligvis rigtig glade for. Det fortæller mig, at vi har fundet det rigtige produkt. Samtidig ser jeg også muligheder for at leje dem ud til events og festivaler, som har brug for midlertidig lyskilder i kortere eller længere varighed.

Lysmasterne er tilgængelige i hele Danmark gennem Ajos, som kan levere masterne fra dag til dag.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, kontormoduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Leder af værksted og logistik Hvidovre, Mads Christian Petersen inspicerer lysopsætningen på en byggeplads på Carsten Niebuhrs Gade i København.

Send til en kollega

0.109