23948sdkhjf

Gå hjem møde i BLOX - om den digitale udvikling i USA

| Medlemsnyhed | Indrykket af InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Mød bl.a. Jakob Strømann-Andersen fra Henning Larsen Architects og hør, hvordan de kom ind på det amerikanske marked. Mød også Innovation Centre Silicon Valley og hør om nye tendenser og udviklingen inden for tech og innovation.

Har USA mere at byde på end Trump på Twitter, realitystjerner og junkfood? Hvordan står det egentlig til med at anvende teknologi i bygge- og anlægsbranchen ”over there”? Og er de længere fremme i USA omkring brugen de nye teknologier i byggebranchen, end vi erherhj emme og i givet fald på hvilke områder?

Den 16. december 2019 inviterer InnoBYG og Innovation Centre Silicon Valley til gå-hjem-møde fra kl. 15-17, hvor Vicegeneralkonsul Thomas Winther Poulsen fra Innovation Centre Silicon Valley kommer og gør os klogere på tendenser og udvikling i og omkring verdens nok største epicenter for innovation og teknologi.

For selvom Kina overgår USA inden for investeringer i teknologi til byggeri og anlæg, ser man stadig en rivende udvikling i investeringer i start-ups og etablerede virksomheder i USA. Derfor er det et marked, der er værd at holde sig orienteret om - og også besøge.

Kom med os til teknologiens epicenter
Netop besøgsdelen er næste skridt, og vi planlægger en spændende studietur, som vi også vil præsentere på mødet den 16. december. InnoBYG og Innovation Centre Silicon Valley er lige nu i gang med at  sammensætte et spændende ugeprogram med virksomhedsbesøg, ny viden fra innovationsverdenen
om både droner, robotter, software m.m. samt spændende besøg på FutureTech i San Fransisco. FutureTech er byggeriets førende techkonference, med oplæg fra en række førende aktører fra bygge- og anlægsbranchen.

Mødet afholdes den 16. december 2019 hos BLOXHUB. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Læs mere her

Medlemsnyhed

Indrykket af
InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Danmark
InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Send til en kollega

0.109