23948sdkhjf

Nyt arkitekttegnet friplejehjem i Frederikssund

| Medlemsnyhed | Indrykket af arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

I Frederikssund har arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD, i samarbejde med bygherre Scandinavian Property Development og Attendo, udviklet et bynært industriområde til et levende område med friplejehjem, ældreboliger og familieboliger.

Friplejehjemmet i Frederikssund er placeret på en tidligere industrigrund tæt på både S-tog, Kalvøen, shoppingcentret Sillebroen og naturskønne, rekreative omgivelser.
 
Plejehjemmet er bygget op som et ’H’, hvilket skaber en naturlig opdeling mellem boliger og fællesarealer. De 72 plejeboliger er i alt fordelt på tre etager, hvoraf 24 af boligerne i stueetagen er demensvenlige. Alle fællesarealer har udgang til have, altan eller en af de to store tagterrasser. Derudover byder plejehjemmet blandet andet på orangeri, spa, fitness og fællessal sportsbar. 
 
Arkitekt og indehaver Hans Maigård fortæller følgende om projektet:
 
"Det har været en udfordrende og meget spændende opgave. Attendo har haft deres krav til logistik og indretning baseret på deres mangeårige erfaring med plejehjem i Sverige. Vi har suppleret med vores erfaringer og viden om danske byggekrav og danske kultur. SPD har ønsket et byggeri efter DGNB Guld, og endelig har vi skullet placere byggeriet på en bynær grund med begrænset plads. Resultatet er et vellykket og gennemtænkt projekt, hvor de ældre kan føle sig hjemme, og hvor driften er tilrettelagt, så der bliver mest mulig tid til omsorg og kontakt med beboerne."
 
Arkitekturen skaber de fysiske rammer for, at beboernes pleje foregår optimalt og sikrer dem et hjem, hvor man kan mindes fortiden, nyde nutiden og se trygt ind i fremtiden – uanset om man er somatisk, dement, fysisk svag, personale eller pårørende. Alle disse parametre er indbygget i indretningen af friplejehjemmet i et konstruktivt samspil med Attendos store erfaring fra driften af over 450 driftsenheder i Sverige, Finland og Danmark.
 
Senior- og familieboliger i centrum
Foruden friplejehjemmet opføres to nye boligbebyggelser på Lærkevej i Frederikssund, og målsætningen med byggeriet er, at boligerne skal DGNB-certificeres. Disse kvalitetsboliger er målrettet ældre, som er for friske til at bo på plejehjem, men der alligevel kan bruge en hjælpende hånd i hverdagen.

Boligerne opføres i to boligbebyggelser på hver fem etager og varierer i størrelserne mellem 71 og 92 m². Boligerne er moderne indrettet med lave driftsomkostninger, og indretningsmæssigt er der rigelig plads og rummelighed til, at beboerne nemt kan bevæge sig rundt med fx rollator. De varierende lejlighedsstørrelser og indretninger skal biddrage til en større forskellighed i beboersammensætningen. 
 
Der er stor fokus på synergien mellem friplejehjemmet og Lærkebo, hvorfor ældreboligernes beboere bl.a. har mulighed for at spise på hjemmet, benytte sportsbar, wellness- og fitnessfaciliteterne samt deltage i sociale arrangementer.
 
Første etape af byggeriet er udlejet.

Læs mere her om Lærkebo her og friplejehjemmet her.  
 
 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Gasværksvej 30C, 2. sal
9000 Aalborg
Danmark
arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.164