23948sdkhjf

Sådan kan du deltage i Black Friday uden at gå på kompromis med miljøet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Annoncørbetalt indhold

Der er kommet større og større fokus på bæredygtighed de seneste år.

Der er tonsvis af ting, som eksperter mener er med til at skade miljøet. En af de største grunde til miljøproblemerne, og et af stederne hvor vi som borgere kan tænke over at leve mere bæredygtigt, er ved at undgå overforbrug. Men hvordan kan vi deltage i verdens største forbrugsdag, Black Friday, og på samme tid ikke gå på kompromis med vores tilgang til at være gode ved miljøet? I denne artikel kan du finde inspiration til, hvordan du tager del i en bæredygtig Black Friday

Køb kun det, du har brug for
Det er nemt at foretage sig spontane indkøb, når du bliver tilbudt en række fantastiske tilbud. Den 29. november er der igen Black Friday, og du vil i løbet af denne dag, og muligvis også dagene op til, blive tilbudt en række produkter til fordelagtige priser.

En af de ting, du kan gøre for at sikre dig, at du ikke tager del i overforbruget, er, at du før Black Friday sætter dig for, hvilke ting du har brug for, og hvilke specifikke produkter du vil gå efter i løbet af dagen. Med andre ord skal du kun købe ting, som du har brug for. Du har eksempelvis ikke brug for en ny telefon, hvis du i forvejen har en, der fungerer, og du har ikke brug for nyt tøj, hvis du to måneder forinden har været på shoppingtur. 

Brug dagen til julegaveindkøb
Det er oplagt, at du benytter dig af Black Friday til at købe årets julegaver. Måske har din familie og dine venner ikke allerede lavet deres ønskeliste i slut november, men prøv at se om det ikke er muligt at få købt et par julegaver alligevel. På den måde køber du kun ting, som du alligevel skulle ud at købe om to til tre uger – nu køber du dem dog bare til en mere fordelagtig pris. 

Du kan faktisk ende med at spare mange penge på årets julegaveindkøb, hvis du beslutter dig for at købe de fleste gaver i løbet af den store tilbudsdag. Du kan med fordel søge efter tilbud og skabe dig et overblik, inden dagen begynder, og på den måde kan du udnytte dagen på mere effektiv vis. 

Gå efter brugte, unikke ting
Du har nok hørt det før, og det gælder også, når det kommer til Black Friday: Køb brugt, køb brugt, køb brugt. Ved at købe brugt, går du imod det store overforbrug, der i øjeblikket finder sted i hele verden. Det er ikke godt for miljøet, når der bliver produceret tonsvis af t-shirts, bukser og sko, som efterfølgende bliver købt på rekordhurtig vis i løbet af Black Friday.

Det er nemlig ikke kun de populære og moderigtige tøjbutikker, som holder åbent med tilbud til Black Friday. Der vil sandsynligvis også være gode tilbud at hente i din lokale genbrugsbutik, eller du vil kunne finde bruge, flotte varer på internettet. Desuden vil de bruge varer kunne findes til en endnu billigere pris end de nye produkter, selvom kvaliteten og holdbarheden er den samme. 

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Annoncørbetalt indhold

Send til en kollega

0.142