23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Første stilladsfirma med dokumentation for ordentlighed og samarbejde

Dansk Stillads Service A/S opnår certifikat i kvalitetsledelse og bliver stilladsbranchens første servicevirksomhed med internationalt anerkendte certificeringer i både kvalitets- og arbejdsmiljøledelse.

Stilladsbranchen er for alvor ved at blive voksen og er ved at lægge plettet omdømme bag sig. Det sker i takt med, at byggebranchens og industriens krav til kvalitet og arbejdsmiljø vokser.

I den sammenhæng har Dansk Stillads Service generelt opbygget et godt omdømme og er kendte for at være konkurrencedygtige og gøre tingene ordentligt blandt kunder og ansatte.

Allerede i 2003 blev Dansk Stillads Service OHSAS 18001-certificeret i arbejdsmiljøledelse som den første stilladsvirksomhed i Danmark.

Og servicevirksomheden var også blandt de første og vedholdende pionerer, da Stilladssektionen (under Dansk Byggeri) introducerede den frivillige certificeringsordning for høj standard i stilladsbranchen i 2013.

Gammel familiedrøm om ISO-standard går i opfyldelse

I 1993 udtalte daværende og nu afdøde ejer af Dansk Stillads Service, Henning Lønbirk, at kvaliteten i branchen skal være synlig:

”Om vi kan nå frem til ISO-standarder, ved jeg ikke, men det vil være en stor fordel, hvis man kan nå frem til system, som angiver standarder og normer på de forskellige opgavetyper”.

Nu her i august 2019 er drømmen gået i opfyldelse under ledelse af arvtagerne.

De to sønner, Johnnie og Thomas Lønbirk, er igen gået forrest og har netop fået udstedt ISO 9001-certifikat i kvalitetsledelse på tværs af alle systemer og processer i organisationen:

”Vi er allerede kendte for at levere en anbefalelsesværdig kundeservice og gøre tingene ordentligt, når vi arbejder sammen med vores kunder om opstilling, vedligehold, leje og nedtagning af stilladsløsninger på bygge- og renoveringsprojekter”, fortæller administrerende direktør Johnnie Lønbirk.

Og han fortsætter: ”Nu har vi taget skridtet videre og fået papir på, at kunderne kan have tillid til, at vores services fortsat har fokus på ensartet kvalitet med ledelses- og driftssystemer for rådgivning, tilbud, planlægning, risikovurdering, sikkerhedsprocedurer, arbejdsprocesser og kundetilfredshed”.

Det er det anerkendte akkrediteringsfirma, DNV GL, der i august har fornyet de to eksisterende certifikater og udstedt det helt nye ISO 9001-certifikat i kvalitetsledelse.

Det er sket på baggrund af nylig og omfattende gennemgang med kontrol af arbejdsmiljø og kvalitet på tværs af afdelinger og processer hos Dansk Stillads Service.

Læs mere om ISO 9001 som garant for ordentligt samarbejde på stilladsopgaven

Ordentligt samarbejde

Modellen for ordentligt samarbejde er helt enkel hos Dansk Stillads Service. Den handler om at være pålidelig og gøre tingene ordentligt i et hensynsfuldt samarbejde med både kunder og medarbejdere.

Og trods virksomhedens tre kvalitets- og arbejdsmiljøcertificeringer, så er det fortsat det helt grundlæggende fundament i Danmarks største og mest erfarne stilladsfirma.

Særligt fremhæver ledelsen det at være en hensynsfuld samarbejdspartner:

”Hensynsfuld stilladsservice handler om at levere optimale stilladsløsninger, der tager hensyn til kundernes tidsplaner, økonomi og konkrete opgaver på bygge- og renoveringsprojekterne”, indleder Johnnie Lønbirk.

Derudover argumenterer direktøren også for, at ordentlighed og samarbejde kalder på en hensynsfuld og ansvarlig adfærd i forhold til medarbejderomsorg og bæredygtighed.

Læs mere om modellen for ordentligt samarbejde på stilladsopgaven

Dansk Stillads Service A/S
Hammerholmen 38-42
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10477530
P nummer: 1000082411

Send til en kollega

0.078